Brown cookies, pepper nuts and apple slices

På CG har vi igen (et givende) besøg af amerikanske studerende, der er i København med DIS. Vi har omtalt et tidligere besøg og formålet med besøgene under overskriften Study salmiaklakrids abroad in Scandinavia.

Denne gang opdagede vi, at vi havde besøgende, fordi der stod et antal fade med sunde og knap så sunde lækkerier på lærerværelset. Tildækket med et formanende:

NIX PILLE

Et kig på fadene afslørede dog, at det ikke var for at udsætte vores gæster for et interkulturelt møde med danske (jule)specialiteter. Helt fint, men det gør vi måske en anden god gang. For her ved starten af julemåneden gør vi os jo en del i fx pebernødder, brunkager og æbleskiver. Men hvad er det egentlig for størrelser?

Ja, der er engelske betegnelser for lækkeriene, men undersætter vi lige, så er der tale om:

  • “Brown cookies”, småkager med et beskrivende, men meget lidt informativt, nærmest betydningsløst, navn
  • ”Pepper nuts”, hvor det er så som så med indholdet af nødder
  • ”Apple slices”, der aldrig har set et æble, og som i øvrigt er runde.

Alene en sådan refleksion over det sprog, vi tager for givet, viser værdien af den form for udsyn, som mødet med de amerikanske studerende udgør.

Julekager og julesager - forside