Du kan ikke gemme dig…

I de gode gamle dage var det en griset og langvarig affære at kortlægge frøer og paders udbredelse i de danske søer. Men nu kan feltarbejdet kombineres med laboratoriearbejde. Trods værdien af laboratoriearbejde giver det naturligvis stadig mening at drage i felten, idet den enkelte arts udbredelse afspejler søernes beskaffenhed, f.eks. plantedækkets dækningsgrad.

I fag som biologi, bioteknologi og kemi indebærer de nye metoder, at CGs elever kan udtale sig langt mere sikkert om f.eks. frøer og paders udbredelse.

Metoderne er egentlig velkendte, for man gennem snart en del år kunnet opklare forbrydelser på basis af efterladte DNA-spor. Og nu er vi så langt, at der er butikker, som afsætter DNA-spor på alle deres kunder. Det muliggør en identifikation af de kunder, som ikke havde rent mel i indkøbsposen.

På lignende vis afslører de danske frøer og pader deres tilstedeværelse i de danske søer. Dyrene efterlader DNA-spor i vandet, og ved laboratoriearbejde er det muligt at bestemme hvilke arter, der har efterladt sporene. Afhængigt af vejr og vind nedbrydes DNA sporene efter en tid, og derfor giver denne kortlægningsmetode et øjebliksbillede af biodiversiteten i den undersøgte sø.

Det er ikke længere synderligt omkostningstungt at kortlægge på denne måde, og det er let at inddrage den brede befolkning i arbejdet – det der går under betegnelsen citizen science. Lige inden sommerferien ’18 indsamlede CGs nuværende 3x’ere vandprøver i Grønjordssøen, som ligger blot 3 km fra CG. Eleverne som har enten bioteknologi eller kemi som studieretningsfag, har efterfølgende fulgt arbejdet helt til dørs i Statens Naturhistoriske Museums DNAlab.

Vi har hverken billeder fra sø eller laboratorium, men vi sendte en frivillig ud for at tage et billede af Grønjordssøen, som den ser ud her i december. Og der er noget at glæde sig til, når vandet og plantedækket vender tilbage: til den tid vender frøer og pader ligeledes tilbage. Og på basis af x’ernes indsats i felt og laboratorium ved vi, at vi kan forvente at se bl.a. latterfrø, butsnudet frø og skruptudse.