Hvad kan jeg blive? Studiepraktik for 3.g’ere

Skoleåret er kun få uger gammelt, og du tænker måske, at der er nærmest uendelig lang tid til næste sommer, huefest og translokation.

Men tiden flyver.

Det er faktisk ikke helt tosset, at du allerede nu gør dig nogle tanker om, hvad du vil lave efter din CGtid. Du kan f.eks. overveje, om du vil tage en videregående uddannelse.

  • Men hvilken uddannelse?
  • Og hvad indebærer det egentlig at tage lige netop den uddannelse?

Begynder du først at tænke i disse baner, så er du helt sikkert klar til en omgang Studiepraktik.

Tag i studiepraktik og snus til det studie, som kandiderer til at være dit drømmestudie. Praktikken strækker sig typisk over tre dage, der er placeret i perioden fra og med onsdag 25.10 til og med søndag 29.10.

Læse meget mere på studiepraktik.nu – både generelt og om de enkelte uddannelser, der tilbyder studiepraktikophold.

Alle studier kæmper om at tiltrække de bedst mulige studerende, så uddannelsesinstitutionerne har en særlig interesse i at give dig en god oplevelse.

Det tilbud skal du da takke ja til, du kan vel næsten ikke sige nej?

Du skal sende din ansøgning i perioden 7. september 00.00 – til 12. september 23.59. Ansøg via studiepraktiks hjemmeside, studiepraktik.nu