Jeg ved en lærkerede…

Når vi tilrettelægger fjernundervisning i sære tider, er det ikke for at fordrive tiden bedst muligt. Formålet med enhver form for undervisning er, at der er nogle, der lærer noget. Men der skal jo også etableres et grundlag for en vurdering af, hvorvidt eleverne har et udbytte af undervisningen.

Simon er musiklærer for 1.n, hvor musik er studieretningsfag. Han fortæller, at han stillede klassen følgende opgave:

  • Syng så vidt muligt med på “Jeg ved en lærkerede” – sendes på DR1.
  • Skriv derefter tre nye vers over melodien “Jeg ved en lærkerede” og del dem med resten af klassen på Teams. Der skal indgå de tre ord: “Corona”, “Lectio” og “globalisering”.

Det kom der meget godt ud af, fortæller Simon og giver som eksempel, at en af eleverne, Astrid, indspillede og delte denne udgave (nedenfor) af sangen om fuglen, der engang var Danmarks nationalsang.

Sangen har vel fået en form for fornyet aktualitet med forlængelsen af nedlukningen af CG. Når påsken er overstået, og hvis det bliver muligt at drage på fugletur til den tid, så er midten af april netop tidspunktet, hvor lærken typisk går i gang med æglægningen.

Astrid fortæller, at hun indspillede sangen i et sommerhuseksil. Hører man godt efter, kan man høre en klirrende bestikskuffe i baggrunden; et godt tegn på, at der er liv omkring Astrid.

Astrid har givet lov til, at vi deler sangen med en vis “kilden i maven.”  For, som hun skriver: sådanne optagelser er jo “personlige”. Dertil kan vi jo dele den erfaring at alt, der fremstår gennemarbejdet, personligt og autentisk bliver godt modtaget – af alle, også musiklærere;-)

Glittede reklamevideoer fortæller uendeligt lidt om Astrid, om fjernundervisning i sære tider, om CG.

Tak Astrid…