Det er jo besværligere, og det er jo dyrere?
Men det er faktisk helt ok!
I øjeblikket kører Klimaudvalget en ”husk din egen to-go kop” kampagne. Snedigt, ingen grund til at bruge det ene plastic- og papkrus efter det andet.
Fint nok, men det er jo blot en lille brik i et større puslespil. Og en meget lille brik i det helt store puslespil.
CGerne har længe talt med KaffeChristian om, at de gerne ser, at han udelukkende bruger nedbrydelige kopper, låg osv. Christian har lyttet, og alt det, han udleverer fra vognen, er nu nedbrydeligt. Ikke mere plast.
Det koster mere, så Christian har justeret to af sine i øvrigt CGvenlige priser. Men de stigninger dækker ikke ekstraomkostningerne fuldt ud, så en del af omkostningen absorberer han selv. Christian yder, CGerne yder. Alle er nødt til at yde. I fællesskab.
Christian har også absorberet ekstraarbejdet, som skiftet har medført. Det er mere tidskrævende at fremskaffe majsbaserede forbrugsmaterialer.
Nyeste – helt fornuftige – tiltag, er, at Klimaudvalget opfordrer til, at man medbringer egne to-go krus, når man handler hos KaffeChristian. Der er dog ingen rabat til de, der medbringer et krus. Alligevel absorberer Christian en omkostning. Det tager længere tid at frembringe de livgivende varme drikke, når han skal vride alskens forskellige krus ind under livgiveren på en hygiejnemæssig forsvarlig måde.
Pointen er helt simpel: vil man gøre en forskel, skal man selv være en forskel. Det er ikke omkostningsfrit at gøre en forskel. Christian vil gerne være med til at gøre en forskel, men selvfølgelig er det en opgave, der skal løftes i fællesskab.
Med det på plads, så kan man overveje, om man kan ændre noget af det, man finder forkert i denne verden. Casen KaffeChristian viser, at svaret er ja; man kan ændre noget.
Man kan også overveje, om det nytter. Gør det overhovedet en forskel, at KaffeChristian nu bruger nedbrydelige krus mm. Opgivende tvivlere vil trække på skuldrene og sige, at forskellen er så lille, at det ikke nytter noget som helt. Men den holdning er lig med at opgive. Selv små ændringer er jo ændringer.
Men måske ligger den største gevinst i, at man vænner sig til at tænke i klimavenlige baner. Der er mange steder, hvor man kan gøre en forskel. Alene og sammen med andre. Men det kræver naturligvis, at man er villig til at være en forskel.
Nu kan man så kaste sig ud i whataboutery og spydigt spørge, hvorvidt der er nogle CGere, der har tænkt sig at flyve i efterårsferien? Men det er nok ikke vejen frem at omsætte klimaindsatsen til en mudderkastekamp.
God efterårsferie.
