Studieretninger

Udbud af studieretninger 2020

Hvis du vil se udbuddet for tidligere år eller er interesseret i, hvilke studieretninger, der er oprettet på tidligere årgange, finder du informationerne på siden årgange og klasser. Det kan fx være interessant, hvis du overvejer at skifte til CG i 2. eller 3.g.

Ved din tilmelding til gymnasiet, skal du vælge 2 fag i optagelse.dk

Dit 1. valg er et fremmedsprog.

  • tysk fortsætter B
  • fransk fortsætter B
  • spansk begynder A

Dit 2. valg er et kunstnerisk fag.

  • billedkunst C
  • design & arkitektur C
  • drama C
  • mediefag C
  • musik C

Udbud af studieretninger 2020

Naturvidenskabelige

Studieretningerne opfylder adgangskravene på erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt adgangskravene på de fleste naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser. Dog er der på enkelte uddannelser krav om fysik eller kemi på A- eller B-niveau og på de fleste naturvidenskabelige uddannelser matematik A. Tjek Adgangskortet og se hvilke uddannelser studieretningerne giver adgang til.

Sproglige

Studieretningerne opfylder adgangskravene på de fleste erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, dog er der på nogle uddannelser krav om matematik på B-niveau. På universitetsuddannelserne opfylder de adgangskravene på de fleste fag inden for humaniora, mens de med matematik B som valgfag også opfylder kravene til de fleste samfundsvidenskabelige og merkantile universitetsuddannelser. Tjek Adgangskortet og se hvilke uddannelser studieretningerne giver adgang til.

Samfundsvidenskabelige

Studieretningerne opfylder adgangskravene på nogle erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Til langt de fleste samfundsvidenskabelige og merkantile universitetsuddannelser kræves matematik B. På universitetsuddannelserne opfylder de adgangskravene på de fleste fag inden for humaniora, hvis 2. fremmedsprog afsluttes på A- niveau (begynder) eller B-niveau (fortsætter). De kvalificerer ikke direkte til videregående uddannelser inden for det naturvidenskabelige og tekniske område, fx ingeniøruddannelser, medicin m.m. Tjek Adgangskortet og se hvilke uddannelser studieretningerne giver adgang til.

Kunstneriske

Studieretningen opfylder adgangskravene på en række erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. På universitetsuddannelserne opfylder den adgangskravene på de fleste fag inden for humaniora, hvis 2. fremmedsprog afsluttes på A-niveau (begynder) eller B-niveau (fortsætter). Tjek Adgangskortet og se hvilke uddannelser studieretningerne giver adgang til.

Valgfag (vælges i 1. eller 2.g)

For alle valghold gælder at der skal være minimum 10 elever på et hold.

Du kan typisk vælge 1-2 fag; mulighederne afhænger af de enkelte studieretninger. Når du vælger valgfag eller løft af fag til højere niveau, så vær opmærksom på de krav der stilles på de videregående uddannelser du overvejer at søge ind på.

A-niveau: biologi, engelsk, fransk, fysik, kemi, matematik, samfundsfag, tysk.

B-niveau: billedkunst, biologi, design og arkitektur, dramatik, fysik, idræt, kemi, matematik, mediefag, musik, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag.

C-niveau: astronomi, billedkunst, biologi, design og arkitektur, dramatik, filosofi, kemi, latin, mediefag, musik, naturgeografi, psykologi, retorik.

Forbehold for ændringer til studieretningerne

Af skemamæssige grunde må vi tage forbehold for enkelte fags placering på årgangene, og i forbindelse med en evt. sammenlægning eller dublering af en studieretning kan de naturvidenskabelige fag på C-niveau blive ændret.