Flerfaglige forløb

Flerfaglige forløb, DHO, SRO og SRP

Flerfaglige forløb

På CG ligger der 6 flerfaglige forløb i løbet af de tre gymnasieår, som bygger op til Studieretningsprojektet (SRP) i 3.g. Dansk-historie-opgaven (DHO) i 1.g og Studieretningsopgaven (SRO) i 2.g indgår i rækken af flerfaglige forløb. I forløbene indgår der arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode.

DHO i 1.g

Dansk-historie-opgaven ligger i 1.g og er samtidig første skridt i retning af  studieretningsopgaven i 2.g og studieretningsprojektet i 3.g. Opgaven skrives normalt primært enten i dansk eller i historie, men begge fag kan indgå, og DHO adskiller sig derved en anelse fra de flerfaglige opgaver i 2. og 3.g.

SRO i 2.g

Studieretningsopgaven i 2.g er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger på dansk-historie-opgaven i 1.g og er en opgave, der skal træne dig til at kunne udarbejde et studieretningsprojekt i 3.g.

Studieretningsprojektet i 3.g

Studieretningsprojekt er en individuel opgave i 3.g, som udarbejdes i to sammenhængende uger. Eleverne har ikke normal undervisning i denne periode. Studieretningsprojektet skrives normalt i to fag. Studieretningsprojektet afsluttes med en obligatorisk prøve, hvor der vurderes både den skriftlige besvarelse og en mundtlig eksamen. Resultatet af den mundtlige eksamen tæller med på eksamensbeviset med vægten 2.