Renæssancen – genfødslen – følger efter den middelalder, som med eller uden rette er blevet og bliver benævnt “mørk”. Men mon ikke der har været en optakt til de brud, vi ser i renæssancen? Mon bruddene er dukket pludseligt op ud af intet, en periode med intellektuelt mørke? Det er tvivlsomt.
Forestiller vi os, at udviklingen har været mere glidende, er det pludselig lettere at se mere nuanceret på renæssancens brud. Det enkelte brud har i varierende omfang være et opgør med forudgående tænkning.
I historie har 1.d arbejde med nogle af renæssancens brud, personificeret og konkretiseret. Det enkelte renæssancemenneske og konkrete eksempler på værker var omdrejningspunkterne for 7 gruppers oplæg, hvor de identificerede de afgørende brud, mennesker og værker var udtryk for.
Hver gruppe lavede en poster, som i sig selv er vanskelig at afkode. Men når en poster kombineres med et begavet oplæg, træder det brud, som tænkeren står for, tydeligt frem.
Følg i de intellektuelle fodspor, sat af della Francesca, Galilei, Machiavelli, Medici-familien, Michelangelo, Rafael, da Vinci og nu også 1.d. Klassens posters er pt udstillet i CG’s studiecenter, stc.
