Et af vores franskhold har kastet sig ud i feltstudier. De besøgte en forhander af franske vine på Østerbro.
Nu har CG ikke den store interesse i at få eleverne til at købe og drikke franske vine. Derfor var menuen helt anderledes. Eleverne blev budt på fransk street-food, Crêpe Nutella-Banane, en lykkelig forening af florlette hvedepandekager, nutella og bananer. Det kan man få overalt fx i Paris, men altså også på Østerbro. Dertil varm kakao.
Selve meningen med at tage besøge en franskejet butik er selvfølgelig at kaste eleverne ud i autentisk fransk samtale. Uden at de behøver tage helt til Paris.
