Jeg holder bogudsalg i CGs studiecenter. Derfor har jeg, studiecenterleder Karsten Nissen Pedersen, gjort mig nogle tanker om det aspekt af studiecenteret, der har med bøger at gøre.
Bogsamlingen
Efter ca. 10 års intensiv ”pleje” har vi efterhånden opbygget en ret slagkraftig bogsamling på godt 10.000 bøger – i CGs studiecenter. Og det afspejler sig i støt stigende udlånstal. Bibliotekssamlingen er rettet mod opgaveskrivning, og derfor er det faglitteraturen, der dominerer. 10.000 bøger er egentlig et ret begrænset antal bøger, men jeg kan alligevel næsten altid finde noget brugbart, der kan hjælpe en opgaveskrivende CGer på vej. Og har man een brugbar bog, vil den meget ofte vise vej til andre brugbare bøger, fx på Københavns folkebiblioteker.
Vi er i øvrigt ikke fremmede for i- og e-bøger på CG, men i denne sammenhæng har jeg fokus på de trykte bøger. Måske skriver jeg på et tidspunkt noget om de forskningsbaserede overvejelser, der ligger bag CGs bogpolitik: trykte versus i- og e-bøger.
Biblioteksbrug
Uden brug af tvang har vi således et tilbud til CGerne, et tilbud om at lære at bruge biblioteker. Vi kan konstatere, at der er mange nystartede CGerne, som end ikke er lånere i biblioteksvæsenet. Vores tanke er, at biblioteksbrug kan være med til at løfte CGerne og deres opgaver. Det kan vi ikke dokumentere, men selv hvis det ikke er tilfældet, så er der heldigvis ikke noget der tyder på, at det er direkte skadeligt. Skal vi op på den store klinge, så kan studiecenteret virke fremmende i forhold til det studieforberedende sigte med stx.
Lystlæsere
Trods samlingens fokus på faglitteratur, er der plads til skønlitteratur. Jeg har opdaget, at vi har en gruppe lystlæsere, der kværner skønlitteratur i stor stil; vi har sågar en lille bogklub. Så antallet af skønlitterære klassikere i samlingen er stigende. Vi kommer dog aldrig til at prøve at følge med det hektiske bogmarked.
Døde bøger
For mange år siden udkom der en bog, ”Døde bøger og tomme hylder”, hvor forfatteren bl.a. argumenterer for, at bøger, der ikke bliver udlånt, kandiderer til bortsmidning. Det er selvklart, at en bogsamling skal fremstå appetitlig, men der en del uappetitlige bøger, der aldrig skal bortsmides, selv ikke hvis udlånstallene er lave. To eksempler:
- Gamle lærebogssystemer i matematik. Skiftende gymnasiereformer medfører skiftende fagligt fokus, og derfor giver kombinationen af ældre systemer en god dækning af alle matematiske emner – på et højt niveau.
- Historiefagets kildesamlinger er uerstattelige. Samlingerne organiserer kilderne, så det er let at navigere mellem forbundne kilder. Søgeteknisk er det ganske vanskeligt at finde kilder, da der kun sjældent er en eksplicit angivelse af, hvad det er, de belyser. Der er naturligvis adgang til organiserede kildesamlinger via internettet, men mange historikeres mangeårige års arbejde lader sig, af flere årsager, ikke lige overføre.
Blandt de 85.000 bøger, som eleverne bruger i den daglige undervisning, er der også bøger, som ikke må bortsmides – trods udlånstal på nul.
- Bedste eksempel er vores samling af latinbøger. Med den seneste gymnasiereform er latin vækket af en længere tornerosesøvn, og vi taler med et stort glimt i øjet (og lidt frygt i hjertet) om et fagligt ”Imperium latinum”. Latinbøgerne har været døde bøger i mange år, men det havde været en katastrofe, hvis vi havde smidt dem ud. Ikke alene af økonomiske årsager, men fordi en del af bøgerne ikke kan genanskaffes.
Bogdonationer
Vi bruger nogle, men ikke voldsomt mange, penge på biblioteksbøger. Men når lærere og andet godtfolk rydder op, så får vi tit bogdonationer. Det er tidskrævende at gennemgå donationerne, og derfor betinger jeg mig altid, at jeg har fri råderet over bøgerne. Ellers må jeg takke nej til gaven. Nogle bøger bliver indlemmet i bogsamlingen, andre gode bøger bliver gemt, og de sidste bøger gør gavn som genbrugspapir. I løn og materialer koster det omkring 40 kroner at klargøre og inddatere en bog. Og den fylder. Der er altså to gode grunde til, at jeg ikke kan indlemme alle gode bøger. Hvis jeg hele tiden tænker ”det kunne være”, så har jeg mistet fokus på opgaven, at understøtte elevernes opgaveskrivning (og lystlæsning).Hvis jeg fejlbedømmer en bog og får brug for den, så må jeg købe den.
Bogudsalg
Ikke-indlemmede gode gemte bøger sælger jeg. For 5 kroner stykket. Hvert 3-4 år har jeg samlet de omkring 500-1000 bøger, der er nødvendige, hvis et bogudsalg skal give mening. I denne omgang har jeg samlet 700 bøger. De står fremme til og med fredag 15.11. Så kan eleverne købe sig til den perfekte julegave, fx er der en del bøger om 2. verdenskrig, fx til den aldrende far.
Når der er svaret moms af de penge, der kommer i kassen, så omsætter jeg dem til noget brugbart. Vi har netop haft en kulturdag for skolens elever, hvor de er kommet med byger af gode forslag. Hvad kan de selv og CG gøre for at gøre et godt CG endnu bedre?
Potteplanter og brætspil
Personligt har jeg det vanskeligt med forslag til forandringer, der daler ned top-down. Jeg lægger mere mærke til de små ideer, der rummer noget stort. Da jeg gennemgik alle elevernes ideer, bed jeg mærke i to. Potteplanter og brætspil. Det kan jeg forholde mig til. Lavpraktiske hyggefremmende tiltag ift. CGs indemiljø. Et hyggeligt indemiljø er en fællesskabsfremmende foranstaltning. Derfor går pengene til indkøb af potteplaner og brætspil. For hver bottom-up elevkrone der kommer i kassen, spæder studiecenteret til med en top-down krone.
