Bekendtgørelse om nedbringelse af fravær i de gymnasiale uddannelser (BEK nr 1212 af 11/10/2018) er i god tråd med, at vi på CG gennem en årrække har søgt at nedbringe et fravær, der har ligget – og stadig ligger – i den høje ende. Det gælder såvel det generelle fravær som skriftligt fravær. Bekendtgørelsens vedtagelse har ansporet os til at iværksætte yderligere initiativer, og vi har implementeret de direkte konsekvenser heraf i vores studie- og ordensregler.
Vi har foretaget en del analyser i denne sammenhæng. Det har vist sig, at der er en (heldigvis) lille gruppe elever med højt fravær; et fravær, som i nogle tilfælde er velbegrundet. Så er der en noget større gruppe elever med decideret lavt fravær. Den største gruppe har dog et mellemstort fravær, og det er i forhold til den gruppe, vi ser det største potentiale for at nedbringe fraværet. Det betyder ikke, at vi retter fokus væk fra de øvrige to grupper: kan vi bringe elever med højt fravær til kun at have mellemhøjt fravær, og kan vi gøre elever med lavt fravær endnu bedre til at komme i skole og aflevere opgaver er meget nået. Men den store gevinst ligger i at mindske mellemgruppens fravær og størrelse.
CG fysiske fravær var i skoleåret 2017/18 11,3% – noget højere end landsgennemsnittet. Det skriftlige fravær landede på 9.9%, ligeledes over landsgennemsnittet. Disse tal er fremkommet ved udtræk og analyse af tal fra CGs studieadministrative system, lectio, som er det system, hvori fravær registreres løbende.
CGs ledelse kan i øvrigt oplyse, at fysisk fravær for 2015-18 var 12% gennemsnitligt, i skoleåret 2018/19 er det faldet til 11,1%. Skriftligt fravær er faldet fra 10,9 (2015-18) til 8,2 i skoleåret 2018/19. Sammenholdes tallene for perioden 2015-18, 2017/18 og 2018/19 fremgår det, at fraværet er faldende, og vi forventer at den udvikling fortsætter. For skoleåret 2019/20 er måltallet således et fald på mindst 0,5 og gerne 1% sammenlignet med et gennemsnit af de foregående 3 skoleårs fravær.
Over den årrække, hvor vi har data, kan vi altså konstatere, at vi har formået at nedbringe det skriftlige fravær en del, mens det har knebet mere med det fysiske.
Vi tror selv, at en del af forklaringen på det for høje fysiske fravær er, at vi registrerer 100% fravær, hvis en elev ikke er fremmødt ved timens begyndelse. Vi har altså aldrig givet 50% fravær til elever, der kommer, men kommer for sent. Det er sådan set en direkte konsekvens af vores skolesyn, hvor vi forventer, at eleverne deltager aktivt i undervisningen. Når elever kommer for sent, er det forstyrrende for alle, og det er samtidig vanskeligt at give de kollektive beskeder, som ved timens begyndelse sætter rammerne for det, der skal ske i timen.
Vi tror i øvrigt på, at fysisk fravær kan få den enkelte elev til at føle sig afkoblet fra progressionen i den daglige undervisning, og at eleven derved let kan blive opgivende i undervisningssituationen. Vi tænker, at den enkelte elev vil føle større glæde ved CG-hverdagen, hvis et nedbragt fravær fører til, at eleven ikke føler sig afkoblet og opgivende.
I forhold til skriftligt fravær kan vi se, at der desværre ikke er nyt under solen. I CGs karakterblade fra 1970 og 1980erne ser vi ofte et ”kib” (kan ikke bedømmes) i stedet for skriftlige standpunktskarakterer. I dag sikrer vi på forskellig vis, at det skriftlige standpunkt altid kan bedømmes.
Vores mest omfattende tiltag er dog uden tvivl de afleveringscafeer, vi har indført i forbindelse med alle længerevarende ferier. Elever med skriftligt fravær har mødepligt, og formålet er helt enkelt at få eleverne til at levere de manglende skriftlige arbejder.
I opstarten valgte nogle elever at omtale cafeerne negativt, men der er sket et stemningsskifte. En del elever føler sig lettede over, at de får styr på afleveringerne. Cafeerne bliver i øvrigt ikke dårligere af, at der er hjælpelærere tilknyttet, og at der hurtigt breder sig en hyggelig stemning i cafeerne.
Det ultimative mål kunne være, at cafeerne bliver overflødiggjort, men der er noget, der taler for, at de har en blivende værdi for de, der har brug for rammer og hjælp.
Parallelt hermed har vi i øvrigt besluttet, at vi opretter skrivestuer i 3g’ernes skriveperiode; den periode, hvor de færdiggør deres studieretningsprojekt. Det er op til den enkelte at beslutte, om skrivestuerne skal være stedet for opgaveskrivning, men måske kan stuerne udgøre en ramme, som gør, at eleverne kan forpligte og hjælpe hinanden. Hvis vi kan fremme sådanne vaner, så er det i overensstemmese med det studieforberedende sigte med stx-uddannelsen.