Sidste skoledag plejer at være en dag, hvor 1. og 2.g’ere overdænges af 3.g’ernes karameller og overvældes af deres glæde.
Det har en værdi for begge parter.
De “gamle” 3.g’ere bliver mindet om, hvad de har været gennem i deres tre år på CG. De “unge” 1. og 2. g’ere bliver mindet om, at deres tid på CG forløses i ren utøjlet livsglæde.
Hver 3.g-klasse dukker op den klassefarve, der har fulgt dem siden 1.g. Sådan var det også i år. Men store dele af dagen delte alle klasserne yderligere en farve, nemlig den mundbindsblå farve, der er så moderne for tiden.
Der var kun 3.g’ere på CG i år. Men så sparede de karamellerne, og den lærer, der karamelknækkede en tand sidste år, sparede måske også en krone eller to i år.
Efter formiddagens undervisning samlede vi klasserne i skolegården, hvor elever fra 3n holdt en skøn, skøn minikoncert præget af glæde og en vis vemodighed, der bl.a. kom til udtryk i arrangementet af det afsluttende Robyn nummer, Dancing on my own.
Vejret var med os, og alle fik en koncertis. Også vores korps af coronatestere og de turister, der nysgerrigt stak næsen ind i vores skolegård.
Sidste skoledag er en festdag. Også i år.
