Sidste skoledag for Sorbella og Kæmpe Læske

Så har “vores” 3.g’ere haft deres sidste skoledag.

Efter en formiddag med undervisning mødtes 3.g’ere og lærere i skolegården, hvor guldklædte elever fra 3.n sang og spillede.

Vi havde satset på godt vejr, og det fik vi heldigvis, Ellers ville de 250 is, vi havde købt og delte ud, måske ikke have været lige så populære, som de var.

Isene erstattede det traditionelle karamelkast, som (forventeligt) blev dømt ude i sidste omgang retningslinjer fra myndighedernes side. Det var såmænd også godt nok, for der var ingen 1. og 2.g’ere på CG. Vi havde planlagt deres skoledag, så de enten havde skemafri eller virtuelle årsprøver. Det var en forudsætning for, at vi kunne afvikle dagen på betryggende vis.

Og det blev en god dag.

Eleverne mødte op i deres klasses farve, og stemningen var hele dagen afslappet og glad.

Sidste skoledag handler bl.a. om, at 3.g’erne skal sige farvel til skolens øvrige elever. Den form for overgangsriter har en værdi for begge parter.

At gøre tingene på en helt anden måde er med til at få os til at tage stilling til, hvorvidt “plejer”, “normalt” og “som altid” er det rigtige. Måske er tandlægerne de største tabere i spillet om karamellerne, for ingen af CGs ældre lærere karamelknækker tænderne i år.

Forhåbentlig næste år?

Og så har vi vist antydet, at “plejer”, “normalt” og “som altid” ikke er helt ude af spillet næste år.

Men alligevel kan sidste skoledag være en god dag, og det har det været.

I år bliver der ingen huefest, som måske er den af årets fester, som lærerne ser mest frem til. Det er festen, hvor lærere og elever ikke længere behøver at have deres roller som enten lærere eller elever lurende i baghovedet. Det er festen, hvor vi år efter år bliver bekræftet i, at vi vitterlig er i øjenhøjde med hinanden. Såvel lærere som elever har tydeligvis lyst til at sige pænt farvel til hinanden.

Heldigvis får vi, også i år, lov til at se 3.g’erne igen. Vi ser dem, når de er til deres sidste eksamen. Det er dagen, hvor de er lutter hue og brede smil. Vi ser dem også til deres translokation, og når de kører fra CG på den traditionelle vogntur. Og lige her får vi ansatte noget for pengene. Normalt varer translokationen to timer. I år får vi sammenlagt ni timers translokation, en time med hver af de ni klasser.

Afslutningen på dette skoleår er, som det fremgår, på samme tid helt anderledes end normalt og helt, som den plejer at være. Der har været mange ændringer, men alligevel er en ting helt normal.

Afslutningen på 3.g’ernes tre år på CG er en lang række af glade dage.

Nedenfor nogle få kommenterede billeder fra fællesarrangementet i gården.