Translokation 2020

Translokationen i år blev en del anderledes end tidligere år. På grund af Covid19 var det ikke muligt at samle alle årgange som vi plejer i skolegården. Derfor blev planerne ændret til at afholde ni styk translokationer, klassevis. Tidsplanen var stram, da der skulle afholdes fem translokationer om torsdagen og fire translokationer om fredagen.

Trods Corona, forsøgte vi trods alt at holde CGs traditioner i hævd. Til hver af de ni translokationer indledte vi translokationens begivenhed med klokkespil fra Vor Frelser Kirke, spillet af Lars Sømod. Til hver af de ni translokationer holdt to elever fra klasserne en elevtale.

Dog var der ikke ændret i årets tradition med uddeling af legater, hvor årets legater gik til Mathias Bøhrnsen, Ella Ebbesen Dietz og Sebastian Frej Steenberg-Ørnemark.

Om fredagen var der planlagt kørsel med alle ni studentervogne, der blev sendt afsted fra CG for hver time, så vi også forsøgte at undgå for store forsamlinger.

Se herunder fotos fra dagenes solrige translokationer og festlige udsmykkede studentervogne. God vind til alle CGs studenter.