Gammel vin på ny flaske
Det er sikkert og vist, at fjortende og uigenkaldeligt sidste film om Olsen-banden havde premiere efter en pause på hele 17 år. “Sidste stik” kom i 1998, og dermed var der sat et endegyldigt punktum for bandens kriminelle aktiviteter.
Og dog.
Ingen af Christianshavns Gymnasiums (CG’s) godt 750 elever var født i 1998. Alligevel kender de hele det elskelige univers ud og ind. Benny, Børge, Egon, Kjeld, Yvonne og alle de andre var med i dette års CG-musical, “Olsen-banden vender tilbage”. Men banden nøjedes ikke med at begå berigelseskriminalitet og arrangere konfirmation for Børge. Der var plads til fornyelse, idet venskab var gjort til den helt centrale værdi. Samtidig blev bandens notoriske grådighed nedtonet.
Alle Olsen-bande film er opbygget på nogenlunde samme måde, og CG’erne demonstrerede, hvordan en sådan struktur kan gøres vedkommende, uden at alt det kendte går tabt.
Der var plads til alt fra Bennys (jubel)optimistiske “skidegodt, Egon” til det snerpede “meget har du budt mig” fra skrappe Yvonne til nervøse Kjeld. Film-Yvonne er kendt for sin forurettede skærebrænderstemme. CG-Yvonne havde tilført stemmeføringen en lettere underspillet men isnende undertone, og jeg er sørme glad for, at jeg ikke var i CG-Kjelds sko. På lignende vis havde de øvrige skuespillere gjort persongalleriet til deres eget. Fx var CG-Benny hypermobil, og fik film-Benny til at ligne en stiv pind.
Ud over skuespillerne, var der sangsolister og dansere på scenen. Der stod et velvoksent kor i den ene side af salen, og i den anden side fandt man bandet. Alt i alt en totaloplevelse, der talte til alle mine sanser. En musical er mere end de direkte sanseindtryk. Det kræver utallige hænder, hvis der skal være styr på kostume, manus, scenografi, sminke og teknik.
Det er en vildfarelse, hvis man tror, at der svævede en gruppe af kontrollerende lærere over dem alle. Sådan er det ikke på CG. De to hovedansvarlige var elever og skulle sikre, at alt spillede. Det er en vanskelig opgave at lede frivillige, for der kan kun styres med gulerod. Pisken må væk.
Når jeg ser en sådan musical, så kan jeg næsten ikke være i mig selv af lykke. For mig er CG’s musical et synligt bevis på, at vores fællesskab fungerer. Ikke bare når det handler om at opsætte en musical.
Det er sigende, at næsten alle er med til at fejre Børge i slutscenen. Selv betjentene opgiver deres drøm om at arrestere Egon. De eneste, der ikke var inviteret med, var skurken og hendes sleske Gollum-daimon-agtige følgesvend. Benny, Egon, Kjeld smed ikke millioner på festbordet, gaven til Børge var hverken mere eller mindre end drømmeknallerten.
Se CG’ernes egen billeder på Instagram (cg_musical). Navnene på de i alt 108 medvirkende findes i Programmet, der blev uddelt til forestillingerne.
Anmeldelsen er personlig og er ikke udtryk for en officiel CG-holdning. Musicalen skal anmeldes, fordi den viser noget centralt om CG og om CG’ernes evner og engagement uden for klasselokalerne. Evner og engagement i lokalerne kan måles i form af års- og prøvekarakterer. Men det er umuligt at måle, hvordan arbejdet med fx musicalen påvirker CG’ernes motivation, som – tror jeg – er afgørende for elevernes faglige engagement. Anmeldelsen er en anerkendelse af det enorme frivillige arbejde, CG’erne investerer i at gøre CG til deres sted.
Karsten Nissen Pedersen, studiecenterleder, Christianshavns Gymnasium.
