Optagelsesregler i 2025

Hvis du ønsker at gå på Christianshavns Gymnasium, skal du søge om optagelse via din skole. Ansøgningsfristen er senest 1. marts, kl. 12:00. Du skal sende din elektroniske ansøgning via Optagelse.dk og ansøgningen skal skrives under af den ene eller begge dine forældre med deres MitId.

Elevfordeling fra 2025

Læs mere om reglerne for, hvordan pladserne på de gymnasiale uddannelser bliver fordelt.

Uddannelsesguiden.dk (åbner i nyt vindue) kan du læse mere om reglerne og se, hvordan elevfordelingen foregår. Se videoen om hvordan gymnasiepladserne bliver fordelt i fordelingszoner (åbner i nyt vindue).

Når du søger om optagelse i gymnasiet, bliver du vurderet efter Børne- og Undervisningsministeriets optagelsesbekendtgørelse (åbner i nyt vindue). Tjek også Børne- og Undervisningsministeriets liste over Ofte stillede spørgsmål i forbindelse med adgang og optagelse (åbner i nyt vindue) i gymnasiet.

Børne- og Undervisningsministeriets adgangskrav er forklaret på Uddannelsesguiden.dk (åbner i nyt vindue). Her kan du læse om adgangskravene til de gymnasiale uddannelser, hvis du søger om optagelse efter 9. klasse eller 10. klasse.

Hvornår får du svar?

Alle ansøgere får besked om foreløbig pladsreservation til et gymnasium, hvor du kan optages, hvis du opfylder optagelsesreglerne. Du vil få svar om reservationen i din digitale postkasse senest den 8. maj 2025.

Læs vores studieretningshæfte 2025 (åbner i nyt vindue),
der beskriver kort om vores
studieretninger og aktiviteter på CG

Har du yderligere spørgsmål?

Du er altid velkommen til at  kontakte os omkring optagelsesproceduren ved at sende en mail til optagelse@cg-gym.dk, hvorefter vi vil tage kontakt til dig.

Studieretningshæfte 2025_forside

Hvis du har brug for hjælp til din ansøgning

Du skal kontakte din Uddannelsesvejleder, hvis du går på en folkeskole eller en efterskole. Hvis du er gået ud af skolen, kan du få vejledning på evejledning.dk (åbner i nyt vindue). På evejledning.dk sidder vejledere klar til at svare på telefon, chat og mail mandag til torsdag fra 9-20 og fredag fra 9-15.

Du er også velkommen til at kontakte CG, hvis du har specifikke spørgsmål til vores studieretninger eller andre forhold omkring vores skole.

Det er optagelsesbekendtgørelsen og de tilhørende regelsæt, der regulerer alt vedrørende optagelsen på de gymnasiale uddannelser. Love, bekendtgørelser og vejledninger for gymnasieområdet er samlet på Børne- og Undervisningsministeriets optagelsesbekendtgørelse (åbner i nyt vindue). Du skal benytte et specielt ansøgningsskema, som du finder på www.optagelse.dk.

Undervisningsministeriets regler er forklaret på Uddannelsesguiden.dk (åbner i nyt vindue). Her kan du læse om adgangskravene til de gymnasiale uddannelser.

For at få retskrav på optagelsen på en treårig gymnasial uddannelse, skal man opfylde en række betingelser, som bl.a. er beskrevet i Undervisningsministeriets optagelsesbekendtgørelse. Et retskrav på optagelse indebærer dog ikke, at man bliver optaget på CG.

Nogle af de elever, der har søgt ind på gymnasiet, skal til optagelsesprøve og efterfølgende -samtale. Tid og sted for prøver og samtaler oplyses årligt på vores hjemmeside. Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der fastlægger reglerne for prøven, du kan også læse mere om optagelsesprøven på UVM’s hjemmeside (åbner i nyt vindue).

Reglerne for optagelse revideres ofte – og når vi kender den konkrete køreplan for optagelsen et givet år offentliggør vi en nyhed her på hjemmesiden. Vi henviser til nyheden på forsiden af hjemmesiden.

For at have retskrav på optagelse i op til to år efter 9. klasse skal du:

  • Have haft undervisning i andet fremmedsprog i 5.-9. klasse, fx tysk eller fransk
  • Have mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer i 9. klasse
  • Bestå folkeskolens afgangseksamen og have mindst 5,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver
  • Have søgt inden fristen, dvs. senest 1. marts, kl. 12

Undtagelser

Der er to undtagelser:

  • Hvis gennemsnittet i dine afsluttende standpunktskarakterer er lavere end 5,0, har du stadig retskrav på at blive optaget, hvis du til folkeskolens afgangseksamen får et gennemsnit på mindst 6,0 i de lovbundne prøver og opfylder de andre adgangskrav
  • Hvis du ikke får mindst 5,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver, men opfylder de andre adgangskrav, har du krav på at blive optaget, hvis du
    • enten får et gennemsnit på mindst 3,0 i de lovbundne prøver
    • eller får et gennemsnit på mellem 2,0-3,0 i de lovbundne prøver og gennemfører en vejledningssamtale med gymnasiets leder

Optagelsesprøve

Hvis du har søgt en gymnasial uddannelse op til to år efter 9. klasse og ikke opfylder adgangskravene, vil du blive indkaldt til en optagelsesprøve og samtale.

Hvis du ikke har opnået retskrav efter 9. klasse, kan du få det efter 10. klasse ved at:

  • Have haft undervisning i andet fremmedsprog i 5.-9. klasse, fx tysk eller fransk
  • Have mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer i 10. klasse
  • Have fulgt undervisningen i dansk, engelsk og matematik og aflagt enten 9. eller 10. klasseprøver i alle tre fag
  • Have bestået folkeskolens afgangseksamen og have mindst 5,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver
  • Have søgt inden fristen, dvs. senest 1. marts, kl. 12.00

Undtagelser

Der er to undtagelser:

  • Hvis gennemsnittet i dine afsluttende standpunktskarakterer er lavere end 5,0, har du stadig retskrav på at blive optaget, hvis du til folkeskolens afgangseksamen får et gennemsnit på mindst 6,0 i de lovbundne prøver og opfylder de andre adgangskrav
  • Hvis du ikke får mindst 5,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver, men opfylder de andre adgangskrav, har du krav på at blive optaget, hvis du
    • enten får et gennemsnit på mindst 3,0 i de lovbundne prøver
    • eller får et gennemsnit på mellem 2,0-3,0 i de lovbundne prøver og gennemfører en vejledningssamtale med gymnasiets leder

Optagelsesprøve

Hvis du har søgt en gymnasial uddannelse op til et år efter 10. klasse, men ikke opfylder adgangskravene, vil du blive indkaldt til en optagelsesprøve og samtale.