Hvis du ønsker at gå på Christianshavns Gymnasium, skal du søge om optagelse via din skole. Ansøgningsfristen er senest 1. marts, kl. 12:00. Du skal sende din elektroniske ansøgning via Optagelse.dk og ansøgningen skal skrives under af den ene eller begge dine forældre med deres MitId.
Elevfordeling fra 2026
Læs mere om reglerne for, hvordan pladserne på de gymnasiale uddannelser bliver fordelt.
På Uddannelsesguiden.dk (åbner i nyt vindue) kan du læse mere om reglerne og se, hvordan elevfordelingen foregår.
Når du søger om optagelse i gymnasiet, bliver du vurderet efter Børne- og Undervisningsministeriets optagelsesbekendtgørelse (åbner i nyt vindue). Tjek også Børne- og Undervisningsministeriets liste over Ofte stillede spørgsmål i forbindelse med adgang og optagelse (åbner i nyt vindue) i gymnasiet.
Børne- og Undervisningsministeriets adgangskrav er forklaret på Børne- og Undervisningsministeriet – uddannelse for unge (åbner i nyt vindue). Her kan du læse om adgangskravene til de gymnasiale uddannelser, hvis du søger om optagelse efter 9. klasse eller 10. klasse.
Hvornår får du svar?
Alle ansøgere får besked om foreløbig pladsreservation til et gymnasium, hvor du kan optages, hvis du opfylder optagelsesreglerne. Du får svar om reservationen i din e-Boks senest den 11. maj 2026.