Tag pulsen på CG
Orienteringsaften afholdes hvert år, i 2024 er det den 16. januar, i tidsrummet 19.30-21.30.
Indgang til Orienteringsaften er Prinsessegade 62 (‘Annekset’), hvor der uddeles billetter.
Der er ÅBENT HUS fra kl. 19.30-21.30, hvor man kan møde elever og ansatte, få studievejledning og besøge studieretninger, fag og aktiviteter, som præsenteres rundt omkring på hele gymnasiet. Der er ikke tilmelding til aftenen, man skal blot møde frem på skolen. Dørene åbner kl. 19, hvor man kan få billet til første fællesmøde. Får man ikke billet til første fællesmøde, får man billet til andet fællesmøde.
Kl. 19.30 og 20.30 er der FÆLLESMØDE i gymnasiets kantine (Annekset, Prinsessegade 62). Fællesmødeprogrammet består af elev- og rektortaler, musikindslag og praktisk information.
Der er begrænsede parkeringsmuligheder ved gymnasiet, men bus 2A, 31, 37 og metro går næsten til døren.
Læs vores studieretningshæfte 2024 (åbner i nyt vindue), der beskriver kort om vores studieretninger og aktiviteter på CG.
Du kan også læse mere om optagelsesreglerne for 2024.