CHRISTIANSHAVN 400 ÅR – OGSÅ PÅ CHRISTIANSHAVNS GYMNASIUM
Mærk historien på Christianshavns Gymnasium: Se hvad der lå begravet under skolegården, smag på historisk kage og byg historien i Lego. Du kan også være med til at synge i kor med skolens elever og høre poesi fra bydelens rige kulturliv. Kig ind i skolegården lørdag d. 18/8 kl. 12-16
Christianshavns Gymnasium byder velkommen i skolegården når bydelen fylder 400 år. Elever og ansatte på skolen vil stå for en række spændende events:
- Hør foredrag om Christianshavn som multietnisk bydel gennem tiderne med forfatter, historiker og tidligere lektor ved CG Anders Bjørn (kl. 12)
- Se udstilling af spændende fund fra Christianshavns dramatiske historie fundet under renovering af skolegården i 2017 (hele dagen)
- Byg en af bydelens bygninger i Lego. Den flotteste konstruktion præmieres (hele dagen)
- Deltag i kor-workshop med lokale sange med skolens musikelever (workshop starter hver time kl. 12, 13, 14 og 15. Fremføring af sange 12.45, 13.45, 14.45 og 15.30)
- Lyt til poesi med Christianshavn som tema fremført af elever fra skolen (hver time efter fremføring af sang kl. 12.55, 13.55, 14.55)
- Køb historisk inspireret krydderkage lavet af skolens elever, samt øl og vand (hele dagen)
- Kom på rundvisning på skolen med elever og CGs alvidende bibliotekar, og deltag i quiz (kl. 12.30, 13.30, 14.30)
Se også facebook-begivenhed