Til censorer

Når du er censor for CG, sender vi en mail til dig med relevante oplysninger om de eksaminer du er censor for.

Undervisningsbeskrivelser finder du her på skolens hjemmeside, det sker via Lectio. Følger du lænken (åbner i nyt vindue), er du i hovedmenuen. 1) Vælg “Undervisningsbeskrivelser”, 2) vælg “hold”.

Når du kommer til CG, vil du blive modtaget enten af eksaminator eller af en repræsentant for administrationen. Det sker på kontoret eller lærerværelset, som begge ligger på 1. sal i hovedbygningen, som ligger på adressen Prinsessegade 35, 1422 København K. Gå ind gennem porten, vælg opgang C eller B.

Vi byder på kaffe/the og lidt brød på lærerværelset fra kl. 07:45. Censor og eksaminator får frokost, der skal bestilles før du møder til eksamen på CG. Som censor vil du modtage en mail, med link til bestillingsformular.

Kort og rutevejledning

Vi gør opmærksom på, at parkeringsforholdene er vanskelige, og at der ikke findes afgiftsfri parkering omkring Christianshavns Gymnasium. Der er både metro og busser til Christianshavns Torv, der ligger 5 minutters gang fra gymnasiet. Hvis du kommer på cykel, er der rigeligt cykelstativer i hovedbygningens gård.

Covid19 og eksamen på CG

Vi overholder de gældende regler for at undgå smittespredning, så ligesom alle andre ungdomsuddannelser skal vi bære mundbind, have fokus på håndhygiejne og fremvise negativ test der er max. 72 timer gammel.

Hvis du bliver forhindret i at møde pga. covid 19, har vi en vejledning i, hvordan du deltager virtuelt i eksamen. Det sker selvfølgelig kun ifølge aftale med vores eksamensansvarlige på CG.

Se herunder vejledninger til enten eksaminator eller censor.