Translokation – fredag 25.6

Vi afholder en dobbelt translokation fredag d. 25. juni 2021

8.30 – for klasserne 3.a-b-c-e

10.30 – for klasserne 3.j.k.n.x.y

Corona-restriktionerne gør, at vi max må være 500 til translokationen. Normalt er vi 1000. Derfor afholder vi i år to translokationer.


Første translokation

3.a-b-c-e skal møde kl. 8.30 – indgang via skoleporten, Prinsessegade 35.

De kommende studenter og ledsagere (max 2 pr student) har derved tid til at finde siddepladser, inden klokkespillet sætter ceremonien i gang kl. 9.00. Translokationen er færdig kl. 10.15, hvorefter studenterne hopper ud i vognene via dørene ud til Dronningensgade og Bådsmandsstræde. Vi guider.


Anden translokation

3.j.k.n.x.y skal møde kl. 10.30 – indgang via skoleporten, Prinsessegade 35.

Vi åbner porten, når alle fra første arrangement er kommet ud af skolegården. De kommende studenter og ledsagere (max 2 pr student) skal nok få tid til at finde siddepladser, inden klokkespillet sætter ceremonien i gang kl. 11.00. Translokationen er færdig kl. 12.15.


Regnvejr?

Hvis det (mod forventning) regner, afholdes translokationerne i Vor Frelsers Kirke med samme mødetidspunkter. Vi udsender sms til alle studenter, hvis det er tilfældet. Vi guider også på stedet.


Program (fælles for begge translokationer)

Klokkespil ved Lars Sømod Vor Frelsers Kirke
“I østen stiger solen op” (C.E.F. Weyse)
“What a Life” (Scarlet Pleasure, elevernes valg)

Velkomst ved rektor Troels Vang Andersen

Fællessang
“Danmark, nu blunder den lyse nat” (Thøger Larsen / Oluf Ring)

Rektors tale til studenterne

3n vokalgruppe
”Bad Romance/ Vai Amor” (Lady Gaga / Gilli)

Studentertale
Johanne Vang Kristensen (3.n) – Rosa Muncan Laursen (3.j)

3n band
“Efter festen” (Sanne Salomonsen / Hans Henrik Koltze)

Overrækkelse af eksamensbeviser

Legatoverrækkelse

3n band
”Dobbeltslag” (Joey Moe / Antonio N. Catania / John Larkin)

Afslutning ved rektor Troels Vang Andersen

Fællessang
“De smukke unge mennesker” (Kim Larsen)