Praktiske forhold
Når du skal aflevere skriftlige opgaver
Som elev skal du løbende aflevere skriftlige opgaver. Til tider skal opgaverne afleveres i fysisk form, andre gange skal de afleveres digitalt og fra tid til anden såvel fysisk som digitalt.
Du får besked i hvert enkelt tilfælde.
Digital aflevering foregår fx i lectio og i netprøver. Kravene til filformat varierer.
Som minimum skal du kunne konvertere alle filtyper til .pdf format. Det er en stor fordel, idet formatet er stabilt både ved digital aflevering, og når du skal printe fysiske eksemplarer på papir.
Følg denne vejledning når du skal aflevere dine opgaver.
Hvis du skal printe på CG, så skal du overholde følgende
- dokumentet skal være i .pdf format
- Se nedenfor: “Sådan laver du et .pdf dokument”
- dokumentet må højst fylde 10 megabyte. Er det over 10 megabyte, bliver det afvist.
- Se nedenfor: ”Sådan ser du størrelsen på dit dokument” og ”Sådan laver du dokumentstørrelsen mindre”
- du skal komme i god tid – det er dit ansvar, at opgaven bliver afleveret rettidigt.
Sådan laver du et .pdf-dokument
I de fleste nyere tekstbehandlingsprogrammer (f.eks. word 2010, 2013, 2016) kan man gemme sit dokument i forskellige formater – også i .pdf formatet. Det gør man ved at vælge funktioner som fx ”gem som”, “print” og “eksporter” og dernæst vælge filtypen .pdf.
Det varierer fra styresystem til styresystem og fra program til program, hvordan man konverterer filformater. Det væsentlige er, at du løbende har øvet dig i at foretage konverteringen, så det ikke bliver et problem tæt på deadline for aflevering.
Et kendt problem er konvertering af maplefiler til .pdf.
Hvis dit tekstbehandlingsprogram ikke tillader konvertering, findes der gratis software på nettet, som kan det samme. Eksempelvis kan Bullzip Free PDF Printer (www.bullzip.com) udskrive din opgave som et .pdf dokument.
Sådan ser du størrelsen (megabyte) på dit dokument
Den typiske måde at se størrelsen på din opgave er ved at højreklikke på selve opgaven og vælge fx”egenskaber” eller lignende. Her vil du kunne finde størrelsen på dokumentet.
Sådan laver du dokumentstørrelsen mindre
Hvis din opgave fylder mere end 10 MB (megabyte), er det typisk billeder, der er skyld i problemet. Hvis du vil ændre et billedes størrelse (megabyte), så er det ikke nok at trække billedet mindre i tekstbehandlingsprogrammet. Du skal reducere billedstørrelsen/-kvaliteten i et eksternt billedbehandlingsprogram. Nyere tekstbehandlingsprogrammer (fra word 2010) har dog en integreret billedreduktionsfunktion, så du kan gøre det direkte i opgaven.