Forældremøder i 1g

Vi inviterer nu alle forældre og elever til “forældremøde” på CG.

Møderne bliver afholdt onsdag den 4. december, på to forskellige tidspunkter, opdelt i klasser:

Kl. 17.00-18.30 klasserne 1a på lærerværelset, 1b i pigesalen, 1c i lokale 22 (musik), 1d i studiecentret, 1j i lokale 32 (biologi)

Kl. 19.00-20.30 klasserne 1e på lærerværelset, 1k i pigesalen, 1n i lokale 22 (musik), 1x i studiecentret, 1y i lokale 32 (biologi)

Arrangementet foregår klassevis under ledelse af klassens to teamkoordinatorer og med besøg af rektor Troels Vang Andersen samt af klassens studievejleder og uddannelsesleder.

Vi vil fortælle om hverdagen på Christianshavns Gymnasium, hvordan vi er kommet i gang, om overgangen fra folkeskolen til gymnasiet, fra grundforløb til studieretningsforløb og om andre forhold af betydning for det fremtidige samarbejde. Der vil også blive rig lejlighed til at stille spørgsmål.

Der er tilmelding via en blanket alle 1g-elever har fået udleveret, og invitation er yderligere sendt til alle elever og forældre i e-boks.