Snart er det juleferie

December er i fuld gang på CG.

Der har været afholdt julekoncert i Christians Kirken, godt nok i slutningen af november, men det passer altid meget godt til at kickstarte december. Julekoncerten havde den fineste julestemning med sange fra både drengekor og pigekor, N-julekor og CG-kor, samt instumentale indslag. Se billedserien herunder.

Decemberdagene er desuden travle med at 3g-eleverne skriver deres store skriftlige eksamensopgave – studieretningsprojekt. 2g eleverne arbejder med menneskerettigheder, timepuljeforløb og skal også lige beslutte hvilke valgfag de ønsker til næste år. 1g-eleverne skal også vælge valgfag, men i denne periode skal de også vise CG frem for vores besøgselever, der gæster skolen.

Skolens juleafslutning er fredag den 21. december, hvor eleverne julehygger i klasserne og vi samles til fælles afslutning i skolegården. Juleferien får også en ende, torsdag den 3. januar 2019 er alle tilbage på CG.