Ann underviser i billedkunst, design og engelsk. Hun fik den lysende idé at lave en konkurrence, hvor de hjemsendte elever kunne indsende billedet af en hjemmegjort kunstnerisk frembringelse. Ann fik mange gode bidrag, hvilket gjorde det til en utaknemmelig opgave at kåre en vinder.
Men det er jo en del af pakken. Kan man sige konkurrence, skal man også kunne kåre vindere.
Her er Anns overvejelser og begrundelse. Tillykke til Jens og Nadia!
Altså. Der har jo været virkelig mange gode bud i CGcoronakunst kagekonkurrencen (jeg burde virkelig have valgt ét navn fra starten af, men det stak lidt af for mig …).
Jeg har fået smukke og mystiske akvareller, jeg har fået collager, jeg har fået tankevækkende tegninger.
Jeg har fået kunst, der har rørt mig dybt og billeder af en steampunk propelflyver, der fik mig til at smile stort. Det har helt og holdent og ægte været virkelig svært at vælge en vinder. Hvor har der været mange gode bud.
Men. Jeg må indrømme, at jeres bidrag rørte mig mest.
Nu kan man jo argumentere for, at det er lidt nemt, bare sådan at lave en kage. Alle kan jo se Den store bagedyst, finde en opskrift og lave et eller andet pænt med noget fondant og noget sukker.
Jeres gjorde dog noget andet. Synes jeg.For mig, talte I ind i al den glæde, der er blevet aflyst denne sommer. Alle studentertraditionerne, der har fået et gevaldigt knæk; al fejringen, der bliver anderledes, alle øllerne der nu skal drikkes med social distance (ulækkert ord, i øvrigt – men lad nu det ligge). Og så gav I lidt alle disse forandringer en en fuckfinger. En det-kan-fanme-godt-være-alt-er-ret-dumt-lige-nu-men-nu-hylder-vi-studenterne-alligevel fuckfinger.
I talte ind i lige præcis det, som projektet handlede om; at bruge tid på det kreative, og at gå ind i det rum, der på en eller anden magisk vis gør tilværelsen lidt nemmere at være i. At skabe noget og at være i skabelsesprocessen sammen.
I brugte otte timer på noget, der ikke var sat op om forventninger til snit og andre målelige, “fornuftige” ting, […] I brugte otte timer på noget så “ufornuftigt” som at bage en kage, hygge jer med det, gøre jer umage og være kreative – og så midt i slutfasen af jeres gymnasietid. Det rørte mig altså! Livet handler jo for pokker ikke kun om målelige ting. Det viste I på en rigtig fin måde.