Dokumentation

Vi gennemgår den lovpligtige dokumentation for CG

Dokumentationen understøtter, at du, på udvalgte områder, kan se, hvordan CG klarer sig. Alle gymnasiale uddannelsesinstitutioner er underlagt samme krav, og derfor understøtter dokumentationen, at du kan sammenligne på tværs af institutioner. 

1. Nøgletal

Børne og undervisningsministeriet udarbejder en overbliksvisning for Christianshavns Gymnasium (åbner i nyt vindue). Her kan man se, hvordan CG klarer sig – i forhold til landsgennemsnittet og over tid – på en række områder:

  • Studieretningernes hovedområder
  • Karaktergennemsnit ved studentereksamen
  • Gennemsnit på spørgsmålet, “jeg er glad for at gå i skole”
  • Antal nystartede elever i 1.g og det samlede antal elever. Som udtryk for CGs størrelse
  • Andel af elever, der “afbrød” det første år
  • Andel af CG studenter, der er i gang med videregående uddannelse to år efter studentereksamen.

Visse nøgletal fra overbliksvisningen nødvendiggør mere uddybende kommentarer. Der er centrale oplysninger om CG, der ikke medtages i overbliksvisningen. Uddybende kommentarer og andre centrale oplysninger findes i det følgende.

1.1. Fravær - Karakterer - Karrierelæring

Såvel en tidligere gældende bekendtgørelse om nedbringelse af fravær i de gymnasiale uddannelser som den nu gældende bekendtgørelse om studie og ordenregler (se vores henvisning til Børne- og undervisningsministeriets samlede indgang til de gymnasiale uddannelser (internt link, åbner i samme vindue) er i god tråd med, at vi på CG gennem en årrække har søgt at nedbringe et fravær, der har ligget – og stadig ligger – i den høje ende. Det gælder såvel det generelle fravær som skriftligt fravær.

Vi har de senere år iværksat yderligere initiativer på området, og vi har implementeret et øget fokus på fravær i vores lokale studie- og ordensregler.

Vi har i øvrigt foretaget en del analyser i denne sammenhæng. Det har vist sig, at der er en (heldigvis) lille gruppe elever med højt fravær; et fravær, som i nogle tilfælde er velbegrundet. Så er der en noget større gruppe elever med decideret lavt fravær. Den største gruppe har dog et mellemstort fravær, og det er i forhold til den gruppe, vi ser det største potentiale for at nedbringe fraværet. Det betyder ikke, at vi retter fokus væk fra de øvrige to grupper: kan vi bringe elever med højt fravær til kun at have mellemhøjt fravær, og kan vi gøre elever med lavt fravær endnu bedre til at komme i skole og aflevere opgaver, er meget nået. Men den store gevinst ligger i at mindske mellemgruppens fravær og størrelse.

CG fysiske fravær var i skoleåret 2017/18 11,3% – noget højere end landsgennemsnittet. Det skriftlige fravær landede på 9.9%, ligeledes over landsgennemsnittet. Disse tal er fremkommet ved udtræk og analyse af tal fra CGs studieadministrative system, lectio, som er det system, hvori fravær registreres løbende.

CGs ledelse kan i øvrigt oplyse, at fysisk fravær for 2015-18 var 12% gennemsnitligt, i skoleåret 2018/19 er det faldet til 11,1%. Skriftligt fravær er faldet fra 10,9 (2015-18) til 8,2 i skoleåret 2018/19. Sammenholdes tallene for perioden 2015-18, 2017/18 og 2018/19 fremgår det, at fraværet er faldende, og vi forventer, at den udvikling fortsætter. For skoleåret 2019/20 er måltallet således et fald på mindst 0,5 og gerne 1% sammenlignet med et gennemsnit af de foregående 3 skoleårs fravær.

Over den årrække, hvor vi har data, kan vi altså konstatere, at vi har formået at nedbringe det skriftlige fravær en del, mens det har knebet mere med det fysiske.

Vi tror selv, at en del af forklaringen på det for høje fysiske fravær er, at vi registrerer 100% fravær, hvis en elev ikke er fremmødt ved timens begyndelse. Vi har altså aldrig givet 50% fravær til elever, der kommer, men kommer for sent. Det er sådan set en direkte konsekvens af vores skolesyn, hvor vi forventer, at eleverne deltager aktivt i undervisningen. Når elever kommer for sent, er det forstyrrende for alle, og det er samtidig vanskeligt at give de kollektive beskeder, som ved timens begyndelse sætter rammerne for det, der skal ske i timen.

Vi tror i øvrigt, at fysisk fravær kan få den enkelte elev til at føle sig afkoblet fra progressionen i den daglige undervisning, og at eleven derved let kan blive opgivende i undervisningssituationen. Vi tænker, at den enkelte elev vil føle større glæde ved CG-hverdagen, hvis et nedbragt fravær fører til, at eleven ikke føler sig afkoblet og opgivende.

I forhold til skriftligt fravær kan vi se, at der desværre ikke er nyt under solen. I CGs karakterblade fra 1970 og 1980erne ser vi ofte et ”kib” (kan ikke bedømmes) i stedet for skriftlige standpunktskarakterer. I dag sikrer vi på forskellig vis, at det skriftlige standpunkt altid kan bedømmes.

Vores mest omfattende tiltag er dog uden tvivl de afleveringscafeer, vi har indført i forbindelse med alle længerevarende ferier. Elever med skriftligt fravær har mødepligt, og formålet er helt enkelt at få eleverne til at levere de manglende skriftlige arbejder.

I opstarten valgte nogle elever at omtale cafeerne negativt, men der er sket et stemningsskifte. En del elever føler sig lettede over, at de får styr på afleveringerne. Cafeerne bliver i øvrigt ikke dårligere af, at der er hjælpelærere tilknyttet, og at der hurtigt breder sig en hyggelig stemning i cafeerne.

Det ultimative mål kunne være, at cafeerne bliver overflødiggjort, men der er noget, der taler for, at de har en blivende værdi for de, der har brug for rammer og hjælp.

Hvis CG skal vurderes i på basis af en studenterårgang, kan man fx vælge at udtrykke det i et enkelt tal, nemlig det karaktergennemsnit for årgangen i dens helhed, som fremgår af overblikket ovenfor. Hvis du søger at vurdere, hvorvidt CG er det rigtige gymnasievalg, så kan du selvfølgelig vælge at tage afsæt i netop dette tal.

Men det er muligt at komme tættere på karaktererne (åbner i nyt vindue). Følger du henvisningen, kan du foretage forskellige sammenligninger. Nøgletalsvisningen giver overblik over CG-studenternes karakterer sammenholdt med socioøkonomisk reference og forskellige  baggrundsoplysninger, fx køn, herkomst, forældrenes uddannelse. Det er også muligt at kigge nærmere på prøve-og årskarakterer i enkelte fag og på de forskellige niveauer, A, B, C.

Ministeriet producerer det overblik, vi henviser til ovenfor. Vores overgangsfrekvens er lav.

Vores interne analyser viser i øvrigt, at CG gennem mange år har ligget lavt. Når vi beder de studenter, der har forladt CG begrunde, hvorfor de er så lang tid om at gå i gang med en uddannelse, så får vi en bred vifte af gode såvel som knap så gode svar.

På CG kan vi naturligvis ikke bestemme over tidligere elevers valg i livet, men vi kan da bekymre os for, om en alt for langsommelig overgang kan have negative konsekvenser for den enkelte CG student, vores student. Det kan eksempelvis vise sig at være vanskeligere at påbegynde et studie, når man har glemt, hvad det indebærer at studere. Vi vil således gerne fremme elevernes viden om og refleksioner over uddannelser og job, så de kan foretage reelle og aktive valg af uddannelse – naturligvis under hensyntagen til egne kompetencer og ønsker for livet. Det skal helst ikke være sådan, at en langsommelig overgang blot er udtryk for et passivt ikke-valg.


Karrierelæring indgår naturligt i alle CGs undervisningsaktiviteter. De konkrete aktiviteter styres af følgende (findes også som .pdf, åbner i nyt vindue).

Karrierelæring

§ 29, stk. 2, i gymnasieloven (2016)

Undervisningen skal, hvor det er relevant, indeholde forløb og faglige aktiviteter, der styrker elevernes evne til at håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet. Eleverne skal gennem undervisningen opnå viden om og erfaringer med fagenes anvendelse, der modner deres evne til at reflektere over egne muligheder og at træffe valg om egen fremtid i et studie-/karriereperspektiv og et personligt perspektiv.

På CG ligger karrierelæring i høj grad i fagene – i emnearbejde, forløb, diskussioner og ekskursioner samt i div. skoleaktiviteter gennem de 3 gymnasieår og i frivillige aktiviteter efter skoletid.

Progressionsplan for karrierelæring

1.g

I alle fag skal der perspektiveres til og reflekteres skriftligt samt mundtligt over fagets muligheder ift. videregående uddannelse og job i mindst ét forløb hvert år samt ved ekskursioner og ifm. besøg udefra.

Grundforløb

Orientering om studieretninger, bl.a. ift. studie- og erhvervsmuligheder samt evaluerende, individuel samtale med studievejleder

Studieretningsforløb

  • I samfundsfag: I forbindelse med emnet “Identitetsdannelse og socialisering” arbejdes med faktorer, der påvirker individets identitetsdannelse, herunder familie, uddannelse arbejde, køn og medier. Elevernes livshistorier sociale arv kan også indgå og fremadrettet kan elevernes mulige valg af karriere inddrages. Ansvarlig tovholder: LH)
  • Studievalg Kbh. om ”studieretning og studievalg”

2.g

I alle fag skal der perspektiveres til og reflekteres skriftligt over fagets muligheder og mundtligt ift. videregående uddannelse og job i mindst ét forløb hvert år samt ved ekskursioner og ifm. besøg udefra.

Teamkoordinatorerne skal samle op på karrierelæringsaktiviteter i en teamtime midt i og i slutningen af skoleåret.

3. semester

  • I dansk: skr. opgave fx i form af en beskrivelse af/præsentation af et job man godt kunne tænke sig. I opgaven skal indgå et interview med en person der har et sådant job.  I interviewet afdækker eleverne personens hverdag, kvalifikationer, interesser, tanker om det gode liv og karriereovervejelser. Interviewet bearbejdes efterfølgende og fremstilles skriftligt som en portrætartikel. Danskfagligt arbejder eleverne med træning af færdigheder i interview og kreativ skrivning. – Opgaven kan også vinkles anderledes eller have en anden relevant form. Der bruges timepuljetimer i skema 2 (fra uge 43). (Ansvarlig tovholder: BT)
  • Forskerpraktik

4. semester

  • Studievalg om ”uddannelse og valgproces”
  • Studieinfo i maj, online ”uddannelsesmesse”
  • Refleksion ifm. studieturen, evt. en lille opgave om uddannelsesmuligheder i udlandet

3.g

I alle fag skal der perspektiveres til og reflekteres over fagets muligheder skriftligt og mundtligt ift. videregående uddannelse og job i mindst ét forløb hvert år samt ved ekskursioner og ifm. besøg udefra.

Teamkoordinatorerne skal samle op på karrierelæringsaktiviteter i en teamtime midt i og i slutningen af skoleår.

5. semester

  • Studievalg om valgproces og karriereveje
  • Individuel studiepraktik
  • Karriere-Tanken
  • Åbent hus-arrangementer

6. semester

  • Studievalg om ”at søge og blive optaget”
  • En halv studie- og erhvervsdag, hvor tidligere elever kommer og fortæller om valg af studium og uddannelse (Ansvarlige tovholdere: LH og BT). Formålet med dagen er at sætte processen i gang. Jo før eleverne går i gang med overvejelserne om valg af uddannelse og karriere, jo bedre kan de pejle sig ind på målet.

Trods vores bekymringer, så er det heldigvis sådan, at det store flertal af CGs studenter går i gang med en videregående uddannelse. Vi har foretaget forskellige minianalyser heraf; analyser som bl.a. viser, at frafaldet er mindre end landsgennemsnittet. Så CGs studenter er (for) langsomme om at gå i gang med en videregående uddannelse, men de går i gang med en uddannelse – bare senere. Og de hænger bedre ved deres uddannelser end den gennemsnitlige studerende.

I 2018 har vi udarbejdet en meget omfattende kohorteanalyse af CG-studenternes videregående studieadfærd.

2. Kvalitet

Paraplybetegnelse for kvalitetetsudviklingssystem, evalueringsstrategi og evalueringer, miljøvurderinger og opfølgningsplaner. Dertil CGs progressionsplan, krise- og omsorgsplan og antimobbestrategi, som alle bidrager yderligere til sikringen af kvaliteten af vores håndtering af hverdagslivets såvel gode som knap så gode sider.

Kvalitetssikring sker også ved bestyrelsens styring af CGs ledelses arbejde. Som styringsinstrument anvender bestyrelsen bl.a. resultatlønskontrakter. Mere derom i afsnittet “Bestyrelse”.

CGs system til kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering tager tager afsæt i lovgrundlaget, identificerer de nøgleområder, vi har særligt fokus på og udmønter sig i et konkret årshjul for kvalitetsarbejdet. Årshjulet sikrer, at vi har en systematisk tilgang til vekselvirkningen mellem udvikling og evaluering.

I kvalitetsarbejdet angiver vi også områder, som har vores særlige bevågenhed. Et eksempel er elevernes “overgang til videregående uddannelse”. I overensstemmelse med årshjulet udarbejder vi evalueringsrapporter, der knytter sig til kvalitetsarbejdet. I vores evalueringsrapporter sammenfatter vi de evalueringer, vi har arbejdet med i løbet af skoleåret.

2.1. Kvalitetsudviklingssystem, evalueringsstrategi og evalueringer

Christianshavns Gymnasiums system til kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering

For at styre vores arbejde med kvalitet og sikringen deraf, har vi et system, inkl. et årshjul, der sikrer, at arbejdet udføres systematisk. Systemet opdateres med jævne mellemrum. CGverdenen er foranderlig.

CGs kvalitets- og resultatvurderingssystem ’22 (.pdf, åbner i nyt vindue)

Evalueringsrapporter

Her finder du nyeste offentliggjorte evalueringsrapport, evalueringsrapporter for tidligere år, slutevalueringer (3g) og grundforløbsevalueringer (1g).

Nyeste offentliggjorte evalueringsrapport

I CGs evalueringsrapport, evaluering og kvalitetssikring på CG – 2022-23 (åbner i nyt vindue) er der følgende fokusområder:

  1. Elevtrivsel og skolefællesskab
    1. Elevtrivselsundersøgelsen (ETU)
    2. Undervisningsmiljøvurdering (UMV)
    3. Evaluering af grundforløb
    4. 3.g evaluering
    5. Frafald
  2. Studiestart og karrierelæring
  3. Det flerfaglige arbejde med fokus på sammenhængen gennem alle tre skoleår
  4. Faglige og pædagogiske udviklingsprojekter
    1. Timepuljens anvendelse
  5. Tiltag i forbindelse med skolens visionspunkt Globale christianshavnere
    1. Aktiviteter
    2. Flyfrie studierejser
    3. Øens have
    4. Erasmus-akkreditering
  6. Opfølgningsplan for 2022-23

Tidligere år (evalueringsrapporter)

Hvis du er interesseret i at se, hvilke fokusområder vi har haft de forudgående skoleår:

CGs kvalitetssystem, evalueringsstrategi og evalueringsplan beskriver bl.a., hvordan vi konkret søger at inddrage eleverne. Evalueringsplanen resulterer således i et antal elevevalueringer, f.eks.:

Slutevalueringer (3g)

3.g’erne evaluerer deres CG-tid i dens helhed. Det sker hvert år. For årene 2018-19, 2019-20, 2020-21, 2021-22, 2022-23 indgår elevevalueringerne i samlede evalueringsrapporter – findes længere oppe på denne side.

Grundforløbsevalueringer (1g)

 

3. Krise og -omsorgsplan - Antimobbestrategi - Miljøvurderinger

Samarbejdsudvalget har vedtaget en krise- og omsorgsplan for CG 2020 Gældende (åbner i nyt vindue), som også omfatter en evakueringsplan og regler for brandøvelser.

I forlængelse af krise- og omsorgsplanen, tager vi løbende stilling til forskelligartede udfordringer i forhold til såvel hverdagen som fx studie- og udvekslingsrejser.

Vi følger de retningslinjer, som Undervisningsministeriet og andre relevante myndigheder, fx Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Udenrigsministeriet udstikker. Vi informerer ansatte og elever (og derigennem forældre) på de relevante interne kanaler, som er lectio og mail, og vi involverer ansatte og elever, hver gang en sag gør det relevant. Og vi gør det ofte for at berolige, dvs. selv hvis en given problemstilling ikke er aktuel på CG.

Her er nogle eksempler: lus, fnat, covid-19.

Den løbende evaluering og udvikling af CGs sociale og fysiske miljø er baseret på vurderinger og undersøgelser. Resultaterne heraf omsættes til opfølgningsplaner. Her gengiver vi aktuelle vurderinger og undersøgelser. Vi henviser også til disse (og ældre) nederst på denne side.

Undervisningsmiljøvurdering, arbejdspladsmiljøvurdering, medarbejdertilfredshedsundersøgelse samt opfølgningsplaner

I det følgende henvises der til .pdf. udgaver af vurderinger, undersøgelser og opfølgningsplaner

Arbejdspladsmiljøvurdering (APV) på CG 2021 – resultater og handleplan (.pdf, åbner i nyt vindue)

Arbejdspladsmiljøvurdering 2017 18 – resultater og handlingsplan

Arbejdspladsmiljøvurdering 2014 – metode-resultater-konklusion

Arbejdspladsmiljøvurdering 2014 – opfølgningsplan

Undervisningsmiljøvurdering 2019-2020

Undervisningsmiljøvurdering 2017 – opfølgningsplan

Arbejdspladsmiljøvurdering og medarbejdertrivselsundersøgelse 2011-opfølgningsplan samt: 2013 opfølgning på 2011-opfølgningsplan

4. Uddannelsesudbud - Adgangskrav til videregående uddannelse - Prøver og eksamener

4.1. Vi udbyder - og hvad det udbudte giver adgang til

CG udbyder udelukkende den gymnasiale uddannelse stx. Det overordnede mål for stx uddannelsen fremgår af lov om gymnasiale uddannelser og stx-bekendtgørelsen. Alle love, bekendtgørelser og vejledninger for gymnasieområdet er samlet på Undervisningsministeriets lovside. Lov og bekendtgørelse skal læses i sammenhæng med stx-læreplanerne.

CG udbyder hvert år et antal studieretninger, reguleret af bilag til vedtægterne, “Uddannelsesudbud af studieretninger”

Udbuddet offentliggøres hvert år i december. Oversigten over udbudte studieretninger finder du under punktet “studiet” på hjemmesidens forside.

Det er dog ikke alle udbudte studieretninger, der oprettes. På siden klasserne henviser vi for hver årgang til et dokument, “studieretningernes sammensætning – klasse for klasse” hvor man kan se, hvilke studieretninger og klasser, der er oprettet på de aktuelle årgange.

Når eleverne starter i 1.g, er de ikke på en bestemt studieretning. Studieretningsoprettelsen sker derfor først, når eleverne går fra grundforløb til studieretningsforløb.

Som led i oprettelsen af studieretninger, må vi til tider ændre en anelse i selve forløbet af de tre års skolegang i forhold til udbuddet. Det sker fx, at et c-niveaufag må flyttes fra 2.g til 3.g. Det hænder også, at udbudte valgfag ikke bliver oprettet fx på grund af manglende søgning.

CGs studieretningsudbud og den enkelte studieretnings sammensætning afspejler fagudbuddet. Dertil udbyder CG et antal valgfag, som, med visse bindinger, kan vælges på tværs af studieretningerne. Udbudte valgfag oprettes, hvis der er søgning. Til tider skal man prioritere flere valgfag, da fagene kan blive overtegnet. Her er en alfabetisk liste over CGs fagudbud:

Almen sprogforståelse, astronomi, billedkunst, biologi, bioteknologi, dansk, design og arkitektur, dramatik, engelsk, filosofi, fransk, fysik, historie, idræt, kemi, latin, matematik, mediefag, musik, naturgeografi, naturvidenskabeligt grundforløb, oldtidskundskab, psykologi, religion, retorik, samfundsfag, spansk, tysk.

For hvert fag er der læreplaner og vejledninger, dvs. de gældende uddannelsesmål (mål og indhold). Det enkelte fags læreplan og vejledning(er) findes hos Undervisningsministeriet på siden fag og læreplaner – for gymnasiale uddannelser. Bemærk at et fag kan optræde flere steder, f.eks. er idræt på C-niveau et fag, mens idræt på B-niveau er et valgfag. Visse fag er forsøgsfag og optræder under en særskilt indgang på siden. Såvel læreplan som vejledning gennemgår fagets prøveformer (dvs. prøver og eksamen), bedømmelseskriterier mm. Visse fags vejledninger omtaler samspil med andre fag.

Man kan se overordnede undervisningsbeskrivelser for de enkelte klasser og hold via forsiden af vores studieadministrative system, lectio. Vælg punktet undervisningsbeskrivelser, som er det eneste indhold, man man tilgå uden login.

Udbudte og oprettede studieretninger giver – afhængigt af studieretningens indhold – adgang til forskellige videregående uddannelser. Det er forskelligt hvor mange og hvilke videregående uddannelser, en stx-studieretning giver adgang til. Det ser man i UddannelsesGuidens værktøj, adgangskortet, som vi henviser til her og forskellige andre steder på CGs hjemmeside, f.eks. ved præsentationen af studieretningerne og i vores omtale af den optagelsesprocedure, der går forud for optagelsen på en gymnasial uddannelse.

4.2. Prøver og eksamener

Prøver og eksamener

Al information vedrørende eksamener og prøver er gennemgået på undersiden eksamen (åbner i samme vindue) eksamen (åbner i samme vindue) – placeret under punktet “Studiet” på denne hjemmesides forside. I tilgift til den generelle gennemgang er der to afsnit med fokus på henholdsvis skriftlig og mundlig eksamen.

5. Øvrig dokumentation

Er gennemgået på siden som CG-elev – placeret under “studiet” på denne hjemmesides forside.

Der er mest trafik på CGs hjemmeside i forbindelse med den årlige optagelse, hvilket betyder, at vi – ud over den allerede nævnte beskrivelse – hvert år laver en eller flere nyheder, hvor vi (efter behov) adresserer ofte stillede spørgsmål.

Eleverne skal betale for at deltage i studierejser samt udvekslingsbesøg og -rejser. Eleverne skal i varierende men begrænset omfang betale for ekskursioner, teaterbesøg o.lign., som indgår i undervisningen. Der kan under visse omstændigheder søges om økonomisk støtte bl.a. hos Internationaliseringsfonden, læs mere på undersiden internationalisering – placeret under punktet “elever” på denne hjemmesides forside.

CG opkræver et depositum af selvstuderende for deltagelse i prøver og eksamener. Depositum fortabes, hvis den selvstuderende udebliver fra en eller flere af disse prøver og eksamener.

CGs studie- og ordensregler findes på undersiden CGs regler – placeret under punktet “Studiet” på denne hjemmesides forside. Reglerne er ganske omfattende, idet de ikke alene har til formål at opremse formelle regler og sanktioner f.eks. i relation til rusmidler. Reglerne er også tænkt normdannende  og adresserer bl.a., hvad vi forstår ved klasserumskultur. Reglerne minder også om, at man skal være studieaktiv for at modtage SU – et supplement til vores generelle introduktion til SU på CG.

Den lovpligtige dokumentation skal være tilgængelig og opdateret. Tilgængeligheden sikrer vi ved at have denne fælles indgang til al lovpligtig dokumentation. Indgangen ligger som underpunkt “Dokumentation” – placeret under punktet “Praktisk” på denne hjemmesides forside. Dertil lægger vi i perioder, f.eks. før vores orienteringsaften og op til ansøgningsfristen til gymnasiale uddannelser, en direkte henvisning hjemmesideforsiden. Opdatering af de enkelte oplysninger foretages løbende.

Gennemgået under punktet “Værdier på CG” – placeret under punktet “Vi er CG” på denne hjemmesides forside. Du kan i øvrigt med fordel læse de øvrige punkter under dette hovedpunkt. Samtlige punkter er med til at belyse og uddybe skolesynet og værdierne.

For stx uddannelsen er det overordnede pædagogiske udgangspunkt foreskrevet af Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser (BEK nr 497 af 18/05/2017), også kendt som Stx-bekendtgørelsen. Denne formålstilkendegivelse afspejles i skolens aktuelle værdigrundlag, derunder “Værdier på CG” –  placeret under punktet “Vi er CG” på denne hjemmesides forside.

Beskrevet som “Mål for CG” – placeret under punktet “Vi er CG” på denne hjemmesides forside. Som led i målbeskrivelsen indgår der opfølgende bemærkninger ift. tidligere års mål. I gennemgangen af målene henviser vi til tidligere års mål. Derved søger vi at belyse, hvad CG har haft som indsatsområder – over tid.

Findes under punktet “Bestyrelsen” – placeret under punktet “Praktisk” på denne hjemmesides forside.

Findes om et selvstændigt punkt “Elevråd” – placeret under punktet “Elever” på denne hjemmesides forside. I tilgift til information om elevrådet, er der information om nogle af de mange elevstyrede stående og ad hoc udvalg på CG. Elevråds- og udvalgsmøder annonceres på torsdagsforum og i lectio. Men den primære organisering af dette arbejde er elevstyret og foregår uden om lectio.

Gennem de senere år har CG gennemført en række byggeprojekter. Som bygherre udbyder vi først byggeprojektet som rådgivningsopgave. Rådgiverne udarbejder (i nært samarbejde med CG) derefter udbuddet af selve byggeprojektet. Når CG udbyder rådgivningsopgaver, betinger vi os, at rådgivernes efterfølgende udarbejdelse af udbuddet af selve byggeprojektet skal leve op til gældende krav, derunder honorere relevante sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler.