Efter skoletid, men inden CGlysene slukkes helt for natten, er der lige netop plads til en twilight-zone, hvor eleverne kan kaste sig ud i aktiviteter, hvor deltagelse er frivillig. De elevstyrede udvalgsaktiviteter blomstrer op helt af sig selv, men CG tilbyder også aktiviteter, fx frivillig idræt, billedkunst og meget andet godt.
De talende…
De talende kan komme til orde i debate. Debate er en meget civiliseret og formaliseret form for verbalt slagsmål, som to hold udkæmper med hinanden. På billederne ser man et udsnit af de 20 talende elever i CGs debate-gruppe. Af disse er seks netop tage til Lübeck for at debattere internationalt. Eleverne har overtaget CGs instagramkonto (kræver login, åbner i nyt vindue).
De tre af billederne illustrerer, hvordan en debate-gruppe er i gang med at fremlægge sit synspunkt. Det sker ikke kun verbalt, bevidst brug af kropssprog kan styrke det fremførte argumentet. Et billede viser således, hvordan man kan lægge sit synspunkt “åbent frem”. Den lyttende opposition er ikke nødvendigvis overbevist, viser et andet af billederne.
Og de skrivende….
De skrivende får en chance i CGs forfatterskole, hvor elever med lyst til at skrive kan få deres lyst styret. Billedet neden for viser, at der dukkede fem skribenter op i skolegården en solrig eftermiddagsdag. Ved et senere efterårskøligt møde sad elleve elever ved skrivepultene.