Den store joker

Den store joker er titlen på den ene af de to bøger, Lars Trier Mogensen (LTM) har skrevet om Trump. Den anden har undertitlen ”han vandt”. Gad vide, hvilken undertitel en eventuel treer får?

På selve valgdagen lagde LTM vejen forbi CG og holdt et oplæg om det amerikanske valg. Det var vel at mærke, inden det stod helt klart, hvor rodet en affære det amerikanske valg kunne blive.

Alle CGere var tilhørere, idet vi streamede oplægget i klasserne. Men der var dog to klasser (2k og 3k), som overværede oplægget live. Dels så LTM havde et live publikum at forholde sig til. Dels fordi de to klasser har samfundsfag som studieretningsfag på A-niveau og derfor har en særlig interesse i og viden om emnet. Det gav eleverne lejlighed til at stille spørgsmål fra det fagligt højeste niveau, vi har på CG.

Et afgjort valg?

Oplægget var på alle leder spændende, men det centrale omdrejningspunkt var erkendelsen af, at valget, ganske som 2016-valget, på ingen måde var afgjort på forhånd. Trods et stort antal valgsimulationer, hvor de fleste pegede på sejr til Biden, sjussede LTM sig frem til, at Trump havde 16-17% chance for at vinde.

Her var der lidt joker over LTM, for han sammenlignede den chance med den præcis samme risiko for at man bliver regnvåd på en novemberhjemtur fra CG. Harmløst, ikke sandt? Men så påpegede han, at det også er lig risikoen for at tabe i russisk roulette. Knap så harmløst! De fleste er vel villige til at acceptere en vis risiko for at blive gennemblødt, men de færreste vil risikere at tabe i russisk roulette. Vi kan altså vælge, hvordan vi vil se på Trumps chance for at vinde valget.

Trumps chance for at vinde

Et vindende vælgergrundlag er et kludetæppe, og derfor gennemgik LTM de syv væsentligste grupper, der udgør Trumps kernevælgere. Her skal man gøre sig klart, at den enkelte vælger ikke behøver at være enig med Trump i hans samlede politik; faktisk kan vælgeren være uenig med Trump i det meste. Men samtidig tilbyder han noget fuldstændigt uimodståeligt.

Et eksempel: Trump og USA har – fx sammenlignet med Danmark – håndteret corona ret afslappet. For en del vælgere er det afgørende. Uden socialt sikkerhedsnet er det afgørende at have den indkomst, man mister, hvis landet lukkes ned. For en del vælgere er Trumps håndtering den eneste, som indebærer, at det er muligt at opretholde et eksistensgrundlag.

Vælgeranalysen var sober, tankevækkende og inspirerende – det danske vælgerkorps kan underkastes en lignende analyse. Og det viste sig jo, at LTM havde ret. Valget var ikke afgjort på forhånd; det blev og er vel stadig en gyser.

Efter valget

Efter valget deltog 2d, som også har samfundsfag på A-niveau i et webinar med bl.a. Annegrethe Rasmussen (AR), hvor man analyserede valget, inden stemmeoptællingen var afsluttet. Der var ingen tvivl hos AR: Trump og hans administration vil gøre alt for at vinde, fx ved at skabe en fortælling om valgsvindel, uanset om den er sand eller falsk.

Postfaktuelle samfund

Det at skabe fortællinger er kendetegnende ved det såkaldt postfaktuelle samfund, som Farhad Manjoo navngav i den banebrydende bog, True enough. Bogens omdrejningspunkt er det dystopiske spørgsmål, ”why facts no longer matters?

Svaret er, at virkeligheden er ikke noget, der findes i ental. Nej, der er flere parallelle virkeligheder. Som case vælger Manjoo at vise, hvordan en gruppe ”Swift Boat Veterans for truth” i 2004 søgte at skabe en alternativ fortælling til den anerkendte og veldokumenterede mainstreamfortælling, at præsidentkandidaten John Kerry var en krigshelt i Vietnam-krigen.

Virkeligheden er altså ikke en reel virkelighed; det er en social virkelighed. De, der troede fast på, at Kerry var det dårlige præsidentvalg, var ligeglade med, om han var en helt eller ej. Historien passede med den sociale virkelighedsopfattelse, at Kerry var et onde. Derfor blev historien accepteret, blev virkelig og fik et liv, hvorefter den kunne brede sig til de vælgere, der ikke havde lagt sig fast på en bestemt social virkelighed. Svingvælgerne kunne påvirkes.

Kerry blev ikke præsident.

Trump bliver formentlig ikke præsident.

Det er bl.a. evnen til at anlægge en analytisk synsvinkel, som er pointen med samfundsfagsundervisningen i stx-gymnasiet.