Vi har for kort tid siden afsluttet dette års Forskerpraktik. Det er et projekt, vi afvikler hvert år sammen med Nørre G (NG). I år sluttede vi af på CG, og omdrejningspunkterne var de ”posters”, som forskerpraktikanterne havde lavet i samarbejde med deres ægte, lyslevende forskere.
Forskerpraktik er et af vores tilbud til de elever, der har lyst og overskud til lidt mere end den daglige undervisning. Deltagerne er nærmest enstemmigt enige om, at det er utroligt givende at deltage.
På “posters” afrapporterede CG’erne og NG’erne det, de havde fundet ud af. De præsenterede resultaterne for hinanden og et publikum bestående af andre CG-elever og lærere.
Det er en fornøjelse at være tilhører ved arrangementet, for man er helt sikkert klogere “efter” end “før”.
Vi kan ikke omtale alle projekter, men laver nogle punktnedslag. Alle projekter er dog præsenteret i nyhedshistorierne Forskerpraktik 2021 (åbner i nyt vindue) og Rundt på CG med forskerpraktik (åbner i nyt vindue).
Et billede viser tre fra gruppen bestående af Catarina (NG), Francisca (NG), Josefine (CG) og Sarah (NG), der havde undersøgt panodils indvirkning på fostre. De blev bl.a. spurgt, om de også havde undersøgte andre præparater. Det benægtende svar gav anledning til en snak om nødvendigheden af, at man så vidt muligt skal holde “alt andet lige” i visse typer forskning. Ellers kan man ikke konkludere noget. Derfor bliver den slags forskning nødvendigvis meget afgrænset.
Amelia (CG), Astrid (CG) og Caroliene (CG) havde lavet en “poster”, hvor der var tænkt over livmoderen og æggestokkene som et centralt fixpunkt for den præsentation af “posteren”, som bringer den til live. Uden præsentation og efterfølgende spørgsmål og diskussion kunne vi lige så godt præsentere resultaterne i et lille hæfte og helt droppe afslutningen. Formidlingen fremgår af andre af billederne. På et billede taler Adam (CG) på vegne af sin gruppe “til” “posteren”, mens Safa (NG) taler ud “fra” “posteren”.
“Posters” bruges altså aktivt og fysisk i præsentationerne. “Posters” og præsentationer kompletterer hinanden.
Som eksempel på den efterfølgende samtales betydning ser man Freja (CG) og Rose (CG) lyttende koncentreret, mens en tilhører stiller et spørgsmål. Spørgsmålet blev stillet i forlængelse af en filosofisk undersøgelse af bionormativitet i forhold til familierelationer. Set under et kan spørgsmål og svar ses som en fordomsfri samtale. I en ideel verden er den fordomsfri samtale karakteristisk for forskningen. En filosofisk undersøgelse behøver i øvrigt ikke føre til et endegyldigt svar. Samtalen og spørgsmålene har værdi, også uden svar. Og her står man måske med en af begræsningerne ved “posteren”. Den fungerer bedst, når man affrapporterer resultater.
“Posteren” er mest udbredt inden for naturvidenskab, men i tilgift til den filosofiske poster så vi en decideret humanistisk poster. Janni (CG) og Maysoon (NG) læste sig gennem et utal af numre af en 1800-tals viktoriansk engelsk ugeavis, London Journal. I læsningen havde de særligt fokus på den brevkasse, som var et fast indslag i avisen. Egentlig var det en slags krydsning mellem en brevkasse- og kontaktannonce-funktion. Det særlige er, at man ikke ser brevene, der blev sendt til avisen. Kun svarene. Men de er interessante, fordi de afspejler tidens normer.
Den trykte victorianske “Tinder” havde en noget anden form end nutidens app, men man mærker tydeligt, hvordan der også blev swipet til højre og venstre dengang. Nyd fx svarene fra brevkasseredaktøren, som vel bedst kan karakteriseres som “sassy”:
- Violet på 16 vil gerne have sig en ægtemand. Men måske bør hun: “wait a year or so”
- En herre vil gerne ud af sin forlovelse og får bud på, at eneste vej ud er at tale med damen. Og så håbe på at hun går med til at hæve forlovelsen. Her mærker man måske, at redaktørerne ikke mener, at han er værd at samle på, for de siger, at det ville hun være “wise to do”.
- Redaktørerne advarer mod at stille for store krav: “You are too particular, and ask to much”.
Alle eksemplerne viser, at der måske er nogle eviggyldige sandheder i dating-universet. Omvendt ville vi nok ikke lægge så stor vægt på forlovelsers ubrydelighed og pæn “handwriting” i dag som dengang.
I pausen var der oplæg af professor emeritus Christian Kock og cellist Julie Tandrup (på billedet aner man celloen og Julies fødder) for deltagere og øvrige tilhørere. Oplægget handlede om at lytte, at lytte langsomt og at fordybe sig. Musikken kræver således, at man lytter og fordyber sig. Det er et træk, som musikken har til fælles med forskningen. Også inden for forskning skal man kunne lytte og fordybe sig. At kombinere forskning med musik og musikformidling er som at få 2 plus 2 til at give 5.
Endelig er der et billede af kaffe, kage, sødt og sundt samt enkelt lille klokke, der sagde ding dang, når den enkelte ”postersession” var slut.
