Skoleåret er kommet godt i gang på CG. Den sidste uge har været fuld af aktiviteter.
For 1.g eleverne har de første skoledage været fyldt med introduktion til hinanden, de har været igennem navnelege, været rundt på skolen. De har også fået faglig introduktion til CG’s IT, og er nu i fuld gang med grundforløbets pensum.
Den første skoleuge sluttede 1.g eleverne med at feste fredagen i en farvet fest. Farvefesten blev en fornøjelig festlig fredag, med 1.g elever i klassernes farver, farverig mad der blev serveret på et fælles buffetbord. Der blev fremvist resultater af introdagenes arbejde med aktiviteter på tværs, hvor der har været aktiviteter med blandt andet rytmisk musik, billedkunst, sjov fysik, pimp-your-bike og salsa.
For 2.g og 3.g eleverne har skoleårets start forhåbentlig også været en hyggelig start og gensynsglæde over at se sine klassekammerater og lærere igen.
Årets første Torsdagsforum blev afholdt med ekstra fællessang, velkomst af rektor, nye ordstyrere, og Pedella tog det herlige kærlighedskarma foto du ser nederst på siden.
Aktiviteterne er dog ikke slut endnu. Fredag den 18. august er idrætsdag, hvor klasserne dyster med og mod hinanden. Der er samme fredag også idrætsfest om aftenen i CG’s skolegård, hvor klasserne udklæder sig og igen dyster med hvert deres forberedte tema.