CGs elever med matematik på A-niveau har haft besøg af Matematik-Bjørn og DMI-Martin.
Bjørn er leder af projektgruppen bag initiativet, Træk virksomhederne ind i undervisningen, med matematikken på arbejde (åbner i nyt vindue). Bjørn er i øvrigt medforfatter af en række af de undervisningssystemer inden for matematik, vi benytter på CG. Stabler vi alle bøgerne oven på hinanden, bliver stakken høj, den vil skygge for spiret på Vor Frelsers Kirke, CGs gode nabo.
Martin er klimaforsker ved Danmark Meterologiske Institut (DMI), som er en af de virksomheder, der bliver trukket ind i undervisningen. Vifter vi med klimakortet på CG, plejer eleverne at være flinke til at bide på. Så det var et velvalgt emne.
Bjørn bød velkommen, hvorefter vi så en film, som tog afsæt i de konkrete klimaudfordringer sydfynske Svendborg bokser med. Meget hurtigt blev Svendborgs udfordringer til et anliggende for klimaforskningen, og vi lærte derfor digitale DMI-Martin at kende.
Vejr og klima
En af digitale Martins væsentligste pointer var, at vi hele tiden skal huske at skelne mellem vejr og klima. Det er klart, at der er en form for sammenhæng, men det er vigtigt, at vi ikke forveksler enkeltstående konkrete vejrhændelser med klimaforandringer. Klimaforandringer forudsiges på basis af matematiske klimamodeller. Dem er der mange af, og de er alle baserede på lokale data. Her ligger DMI inde med nogle fantastiske data for Grønland, mens andre modeller er baseret på sikkert (næsten) lige så fantastiske data. Ved at sammenligne og sammenkøre alle klimamodellerne får man ret klare billeder af fremtidige klimaforandringer.
Klimapolitik?
Her skiftede vi scene, og analoge DMI-Martin kom på banen. Martin blev spurgt ind til klimaforskernes forhold til klimapolitik. Martin var meget klar i spyttet. Politik er for et anliggende for politikere. Hvis klimaforskere bliver spurgt, så kan de give et bud på konsekvenserne af et tiltag på klimaområdet. Det er sågar robuste bud, fordi de følger af de mange forskellige modelleringer. Denne skelnen mellem beslutningstagende politikere og rådgivende embedsmænd/forskere var en minilektion i samfundsfag.
Vejrudsigter
En elev, som var ganske klar over forskellen på klima og vejr, dristede sig alligevel til at spørge ind til kvaliteten af DMIs vejrudsigter. Det gav DMI-Martin lejlighed til yderligere at illustrere forskellen på den ret stabile langsigtede klimamodellering og den kortsigtede vejrudsigt. Et stabilt højtryk over Danmark gør det let at forudsige vejret. Mindre stabile forhold betyder tilsvarende, at det bliver vanskeligt at forudsige vejret selv på så kort sigt som en enkelt dag.
Martin gjorde stilfærdigt opmærksom på, at DMI ligger inde med de bedste data, der kan lægges til grund for en vejrudsigt for Danmark, og derfor er DMIs vejrudsigter de bedste for Danmark.
Der var ikke nogen, der dristede sig til at i alvor at spørge ind til sandsynligheden for hvid jul. Og det var jo nok meget klogt, for så havde man ikke rigtig forstået hverken digitale eller analoge Martin.
Og hvad så?
Efter en pause var der gruppearbejde, og der var sågar faglige dønninger de efterfølgende dage, to eksempler:
- En 2.x’er fortalte dagen efter, at vedkommende glædede sig til at se filmen om arkitektur, hvor BIG trækkes ind i undervisningen.
- En 3.x’er blev inspireret og ender måske med at fravælge et allerede valgt emne for det kommende studieretningsprojekt. Til fordel for et projekt omhandlende klimamodellering.
Når man trækker virksomheder ind i undervisningen, så kunne det omvendt føre til, at undervisningen trækker ind i virksomheder. Med andre ord er der måske elever, der på længere sigt lader sig inspirere til at bruge matematikken i klimaet eller arkitekturens tjeneste.
Taler vi såkaldt karriereplanlægning med CGs elever, får vi ofte at vide, at det er et anliggende for dem, der ikke længere er unge. Som en CG student ´95 (nu 30.g’er) fortalte den anden dag – efter et meget markant karriereskifte:
”Hvis 19-årige mig havde vidst, hvad jeg ville gøre som 45-årig, var jeg da i den grad gået i stå i de mellemliggende år”.
Så måske er en såkaldt karriere noget, der starter et sted og kan bevæge sig andre steder hen, fx når man ikke længere er ung. Og så har det vel værdi, at man som ung får et input, der kan vise matematikkens vej ind i virksomhederne.
