Hvis du ønsker at gå på Christianshavns Gymnasium, skal du søge optagelse via din skole. Seneste frist er den 1. marts. Du skal sende din elektroniske ansøgning via optagelse.dk og dine forældre, samt vejleder skal skrive under med digital signatur eller MitId.
Elevfordeling fra 2024
Læs mere om de nye regler for, hvordan pladserne på de gymnasiale uddannelser fordeles.
På Uddannelsesguiden.dk (åbner i nyt vindue) kan du læse mere om de nye regler og se, hvordan elevfordelingen vil foregå på i Region Hovedstaden. Se videoen om hvordan gymnasiepladserne bliver fordelt i fordelingszoner (åbner i nyt vindue).
Når du søger om optagelse i gymnasiet, bliver du vurderet efter Børne- og Undervisningsministeriets optagelsesbekendtgørelse (åbner i nyt vindue). Tjek også Børne- og Undervisningsministeriets liste over Ofte stillede spørgsmål i forbindelse med adgang og optagelse (åbner i nyt vindue) i gymnasiet.
Børne- og Undervisningsministeriets adgangskrav er forklaret på Uddannelsesguiden.dk (åbner i nyt vindue). Her kan du læse følgende om adgangskravene til de gymnasiale uddannelser, hvis du søger om optagelse efter 9. klasse eller 10. klasse.
Hvornår får du svar?
I år får alle ansøgere svar om en reserveret plads på et gymnasium, hvor du kan optages, hvis du opfylder optagelsesreglerne. Du vil få svar om reservationen senest den 8. maj 2024.