100 CGere har for nylig fået en smagsprøve på, hvad det vil sige at læse religion på Københavns Universitet (KU). 3g’erne, der går i d og r, er født med religion på B-niveau. Dertil har vi et tværgående hold, hvor eleverne har løftet religion fra c- til b-niveau. De var alle med i brobygningsforløbet, som skal levere i forhold til det kernestof, læreplanen dikterer for CG-undervisningen i religion.
På et af billederne (nedenfor) ser man en CG-parallel til Rip, Rap og Rup, nemlig glade IT, rædselsslagne HELP og smilende Desk. Udtryk for forskellige forventninger til besøget?
Helt tilfældigt blev der også plads til 3j på turen, og deres evaluering er interessant, fordi de har faget på c-niveau, og derfor har mindre kendskab til faget.
Overskriften for besøget var VOLD, og eleverne fik fire små smagsprøver på forskningsbaserede universitetsforelæsninger (to billeder):
- Brian Arly Jacobsen: Religiøst motiveret vold i en terrortid
- Simon Stjernholm: Vold og ikke-vold i Muhammedbiografier
- Peter Westergaard: Om vold og det hellige: Georges Batailles religionsteori
- Annika Hvithamar: Ekstremistiske kristne og voldelige kristne
Blandt de fire oplæg havde 3j især bidt mærke i et nærmest essayistisk foredrag, som en af forskerne holdt – uden nogen form for powerpoint-stilladsering. Det var ikke let at følge forskerens tankegang, når man var nærmest forudsætningsløs. I evalueringen medførte det en naturlig overgang til en snak om, hvordan man studerer på universitetet.
Inden en forelæsning skal man forberede sig, man skal sætte sig ind i et stort baggrundsstof. Kun hvis man har gjort det, får man det fulde udbytte af forelæsningen (to billeder) og kan identificere de guldkorn, som er selve pointen med forelæsningen. I en ideel verden skal man efterfølgende genlæse og gentænke baggrundsstoffet i lyset af forelæsningen.
Det kan nemt blive en ensom hverdag, og her spiller mere eller mindre formelle læsegrupper en afgørende rolle. Og det er en væsentlig pointe i forhold til universitetsstudier.
Efter det faglige input var der derfor en studerende, som holdt et kort oplæg om det at studere religion på KU, og endelig var der en rundvisning. 3j var ret optaget af, at den studerende talte om mulighederne for at tilrettelægge dagene, så der var tid til træning. Og 3j virkede lidt overraskede over, hvor stor betydning den studerende tillagde studenterbaren.
Pointen er, at man selv skal tilrettelægge sin tid, så man får løst sine opgaver. Og baren er ej blot til lyst, den er en bonus i forhold til arbejdet i læsegrupperne. Baren udgør en uformel ramme, hvor der er plads til og accept af, at man kan diskutere faglige problemstillinger.
Hvis man vil læse religion, så skal religionsstudier naturligvis falde i ens smag. Men det gælder også arbejdsformen, det store læsepensum, viljen og evnen til at forberede sig koncentreret – alene og i læsegrupper. Så selv hvis man finder religion spændende, skal man kunne se sig selv i studiet og i de jobmuligheder, som følger efter studietiden.
Besøget handler altså ikke kun om at vælge studiet men i lige så høj grad om at fravælge studiet.
Det er studieforberedende, man kan vel kalde det en karrierekompetence, og det er en indsigt i egne præferencer, som bedst opnås i konkrete faglige sammenhænge.
På CG er vi meget heldige, at vi har mulighed for at give eleverne en sådan smagsprøve. Vores fysiske placering gør, at det ikke er en dagsrejse at aflægge et par timers besøg på KU.
