For nylig vandt Lea (3x) Kørners kunstkonkurrence, tillykke.
Temaet for ’23 udgaven af konkurrencen var ”skævt”, og det udmøntede sig i disse tørre tal: 600 indleverede værker fra 50 billedkunsthold på 45 gymnasier. 44 udvalgte vinderværker (åbner i nyt vindue) – heraf to fra Christianshavns gymnasium:
Gabriela (3k) deltog med animationen, Who’s the freak? – åbner i nyt vindue.
Musikken lyder ret klubagtig? sagde vi til Gabriela. Netop, var svaret. Forestil dig, at du kommer ud på gaden i blændende morgensol efter at have danset natten væk i kunstigt lys. Du misser med øjnene og kigger på de forbipasserende, som kigger tilbage på dig. Spørgsmålet er nu, ”Who’s the freak?” Spørgsmålet skal selvfølgelig ikke og kan måske ikke besvares.
Lea (3x) havde kastet sig over papir og farveblyanter. Titlen er ”Ida bryder fri”.
Forlægget er et 1901 interiør af Vilhelm Hammershøi. Billedet befinder sig i dag hos Detroit Institute of Arts.
Vilhelm maler gentagne gange den stillestående stue i familiens lejlighed, Strandgade 30. Ofte er hustruen Ida med som en genstand på linje med de øvrige genstande. Typisk sidder Ida med ryggen til, men i dette tilfælde har hun front mod Vilhelm, der anlægger sit (maskuline) blik på hende.
I Leas fortolkning vil Ida ikke være med.
Ida vil ikke være del af Vilhelms konstruktion, Ida vil ikke være en genstand, man kan placere et forudbestemt sted og beskue efter forgodtbefindende. Ida vælger at sige fra, Ida foretager et aktivt valg, Ida er i bevægelse, ”Ida bryder fri.”
På vegne af dommerkomitéen begrundede Kørner valget sådan, og han pointerede ydermere, at Leas værk på samme tid fungerer som en kommentar til fortiden og som en påmindelse, der peger frem i tiden.
Vi spurgte Lea, hvad der er ”skævt” ved værket? Det kan være så meget, det overlader jeg til beskueren!
Und dig selv en tur til Kastrupgårdsamlingen (åbner i nyt vindue), hvor samtlige de 44 udvalgte vinderværker er udstillet til 4.6 (åbner i nyt vindue). Det var der faktisk en del CGere der gjorde, da udstillingen blev åbnet.
Tillykke til Lea
Appendiks
Værkerne af Gabriela, Lea og alle de øvrige værker af CGere har efterfølgende fået os til at overveje spørgsmål som: er (billed)kunst en konkurrencesport? Og flytter konkurrenceelementet fokus fra kunsten?
Egentlig er kunst et anliggende mellem kunstner og beskuer. Hvert værk har noget at sige til nogle. I den forstand flytter konkurrenceelementet og selve udvælgelsen af værker fokus fra relationen mellem kunstner og beskuer.
Men hvordan kommer vi overhovedet til en situation, hvor værker beskues? Kunst skal vel ikke bare ligge i kunstnernes skuffer?
Søger man optagelse på kunstakademiet, konkurrerer man om at komme gennem et lillebitte nåleøje. Vil man leve som udøvende kunstner, konkurrerer man om de kunstinteresseredes gunst – og penge.
Konkurrence er en del af kunstens verden. Vil man gøre karriere som kunstner er det en nødvendig lære.
Men så længe konkurrencen og kåringen af vindere ikke betyder, at de øvrige bidragydere er tabere, er alt vel godt. At der er vindere (for nogle) betyder ikke, at alle andre er tabere (for alle).
