I sidste uge var det 211 år siden, at englænderne satte København i brand. Et bombardement, der først blev indstillet, da de danske regering indvilgede i at aflevere flåden – betingelsesløst. Da englænderne drog afsted med flåden, mistede vi samtidig det søherredømme, der var forudsætningen for den florissante periode, som bl.a. førte til grundlæggelsen af det Christianshavn, hvor CG ligger i dag.
På et menneskeligt plan var bombardementet naturligvis langt fra at være venskabeligt, men på CG er der faktisk en faggruppe, som til stadighed – og naturligvis i al stilhed – glæder sig vildt over de ødelæggelser, som bombardementet (og de forudgående brande, f.eks. den i 1795) medførte.
Ødelæggelserne nødvendiggjorde en genopførelse af byen. Nyklassicisme var hotteste mode inden for datidens arkitektur, og derfor har København i dag Nordeuropas største koncentration af nyklassicistiske bygninger.
For faget oldtidskundskab er det en mulighed uden lige. CGs centrale beliggenhed gør det let at kombinere det klassebaserede arbejde med såvel stilarter, f.eks. jonisk som med specifikke bygningsdele såsom arkitrav, kannelure, kapitæl, stylobat, tandsnit, tympanon og volut med en byvandring, hvor eleverne med helt egne øjne kan se og udpege det beskrevne.
Lige inden sommeren var daværende 3.a, nu CG-studenter, derfor på vandring forbi en række af de bygninger, som især CF Hansen stod bag. Åbne bygninger, hvor en kolonade bryder den skarpe grænse mellem bygning og byrum, hvorved bygningen nærmest inviterer de forbipasserende indenfor.
Et af stoppene på rundvisningen var Slotskirken, der netop fremstår åben og indbydende – og som sågar tilbyder læ til tilfældigt forbipasserende, hvis barometeret pludselig står på regn. Bygningen bliver ikke mindre interessant af at være placeret ved siden af Nyrops bastante kompromisbygning, Christiansborg. For oldtidsskundskabslærere står den arkitektoniske lukkethed omkring demokratiets højborg i skurrende kontrast til grundtanken bag den åbne græske agora.
Turen gik også forbi rokokobygninger af forgængeren Eigtved, og der blev talt om Harsdorffs bidrag til bybilledet. Men det var CF Hansens bygninger, der var i højsædet. Bygninger der ikke bare refererer til den græske arkitektur, men som også er inspireret af hans mange år i Rom. Bygningerne har et præg, der leder tankerne hen på Italien.
Fra dette skoleår er det gennem en årrække slumrende fag latin i den grad vakt live på CG, men da turen gik forbi Metropolitanskolen (også CF Hansen), blev 3a skånet for skulle forholde sig til citatet:
DISCIPLINA SOLLERTI FINGITUR INGENIUM
Et citat som blev behændigt fejlundersat af Scherfig til “øretæver er godt for den åndelige udvikling” i Det forsømte forår, en klassiker, som på linje med andre klassikere, stadig læses på CG.