De fleste CGere har tilbragt sommeren i det nære eller det fjerne sammen med familie og venner. Det er sådan, det skal være. Men der er også CGere, fx Lea fra x-klassen, der kan krydre den sædvanlige sommerferiefortælling med noget usædvanligt.
Lea snublede over tilbuddet, Sommerskole i Grønland (åbner i nyt vindue), og fik en af de få ledige pladser. Derved blev overgangen fra 2. til 3.g. markeret på en helt særlig måde. Lea har sendt to sommerhilsener. En lige efter ankomsten, en anden senere i forløbet. Billedgalleri nedenfor
Den første hilsen emmer af glæde over alle de mange fantastiske sanseindtryk:
Naturen er meget overvældende og smuk. Der er ingen træer, men masser af høje fjelde, stejle klippeskranter, brede floder og kviksandssletter. Vejret har været meget udsædvanligt, idet det har regnet ret meget. Vores underviser sagde han ikke havde set så meget regn i Kangerlussuaq i seks år.
…vi er blevet inddelt i arbejdsgrupper og tog op i fjeldet. Her har vi samlet planter, sten og kigget på kendetegn for gletsjerlandskabet. Vi spottede også hele tre moskusokser, hvor en af dem ses på mit billede. En moskusokse har jeg lært hedder en umimmak på vestgrønlandsk (udtalt lidt som ”ummimæk”). I fjeldet kunne vi se indlandsisen i horisonten. Den skal vi ud og gå på i morgen. Det glæder jeg mig virkelig meget til.
Senere i forløbet sender Lea denne hilsen, hvor glæden over det alt det overvældende og smukke er kombineret med en vis form for sorg, der måske allerede var antydet med bemærkningen om den voldsomme regn.
Første uge gik virkelig hurtigt, og vi er allerede i gang med vores selvvalgte gruppe-projekter. Jeg er med på glaciologi-holdet, hvor vi arbejder med afsmeltning fra indlandsisen. Vi har været oppe og tage flere målinger af afsmeltning, og er lige nu i gang med at analysere resultaterne. Vi har været i felten næsten hver dag, hvor vi har både lavet eksperimenter, biotop-analyser og været på vandreture.
Jeg synes stadig, det er fantastisk og lidt surrealistisk at være her, for her er så mange indtryk! Det føles næsten som en drøm. Alle eleverne og lærerne er virkelig venlige, og der er et rigtig fedt fællesskab blandt alle eleverne. I dag har jeg været ude og samle data fra vores afsmeltningsmålere (en bambus-pind i et hul vi har boret), og har været ude på en hejk i området omkring point 660, som er det sted vi går op på indlandsisen. Vi har på vores ture op til indlandsisen og rundt i nærområdet til Kangerlussuaq set både rensdyr, sneharer, fugle, moskusokser og polarræve.
Generelt er naturen virkelig smuk, men det er også overvældende at komme op på indlandsisen flere dage i træk – for så at se hvor meget der forsvinder på bare et døgn.
På CG takker vi for sommerhilsenen.
