Velopdragne gæster siger ikke bvadr, når maden kommer på bordet. Men man jo sagtens tale om, at maden var brændt på, når man er hjemme igen.
Den forståelse er afgørende vigtig, når vi tager eleverne med ud af CG-rammerne fx på feltstudier. Vi kan regne med, at den enkelte elev mestrer gæstens rolle til perfektion. Eleverne kender alt til takt og tone; de besidder, kort sagt, den nødvendige kulturelle kapitel. CGs lærere lyser faktisk op og bliver helt rette i ryggene, når vi taler om det. Sidste uge fik vi en mail fra Maria-musiklærer:
Jeg sidder i DR koncerthuset – der er en halv times pause lige nu – jeg er på tur med eleverne, der har musik som valgfag på B-niveau. Vi lytter til klassisk musik.
Inden pausen havde eleverne hørt Thomas Larchers Klaverkoncert, hvor meget utraditionelle instrumenter (for et symfoniorkester i hvert fald) indgik:
- Cimbalom, også kaldet ungarsk hakkebræt
- Accordeon
- Små stykker viskelæder – mellem strengene på klaveret
- 1,5 liters plastikflasker, der bliver krøllet
Det efterlod et spændende, dog ubesvaret spørgsmål. Gør plastikflaskens størrelse mon en forskel?
Efter pausen var Strauss’ Rosenkavaler-suite og Ravels La Valse på programmet. I operaudgaven indledes Rosenkavaleren i en marskalindes soveværelse. Hun er dog ikke alene, en noget yngre greve er på besøg, og sengetøjet er krøllet.
Det vidste såvel lærer og elever i ventetiden, så…
Rosenkavaleren har efter sigende med et stærkt erotisk indhold, hvilket vi alle er meget spændte på
Eleverne var eksemplariske koncertgængere, der sad stille og klappede på de rigtige tidspunkter
