af Karsten Nissen Pedersen
Torsdag havde vi besøg af undervisningsminister Merete (Riisager) og formand for Rådet for demokratisk dannelse, Kathrine (Lilleør). Mødet tog efter gæsternes ønske udgangspunkt i demokratisk dannelse og faglighed.
Besøget lå på en dag, som egentlig var lidt upraktisk for os, idet alle CGs store lokaler var optaget af 3.g’ere, der var til terminsprøve i skriftlig dansk. Derfor blev mødet helt usædvanligt afviklet i ”mit” studiecenter. Og lige så usædvanligt var jeg til stede. Men det har givet mig lejlighed til at skildre besøget. Det er lidt unormalt, idet det normale er, at jeg skriver historierne til CGs hjemmeside med udgangspunkt i input fra andre.
Nu besøgte Kathrine og Merete andre gymnasier samme dag, hvilket gav anledning til massiv pressedækning. Derfor havde jeg egentlig besluttet mig for at droppe historien. Men på den anden side ville det jo også være lidt underligt bare et forbigå en sådan begivenhed i total tavshed.
Derfor denne (meget, alt for?) lange personlige skildring. Den er udtryk for min personlige oplevelse af besøget, andre kan have oplevet besøget anderledes.
Som optakt fortalte gæsterne, at de gerne vil styrke den demokratiske dannelse på landets ungdomsuddannelser. Hvad vil det sige at leve demokratiet, hvad indebærer det at tage demokratiet til sig, hvad indebærer demokratisk dannelse ud over det banale, at stemme? Målet med arbejdet er ikke at opsøge enighed, nærmest tværtimod. Målet er at afsøge, hvordan man kan forstå og fremme demokratisk dannelse.
Som jeg forstod det, er udvalgets afsøgning tænkt casebaseret, og afsøgningen kan efterfølgende danne grundlag for såvel politiske initiativer som forslag til konkrete tiltag på institutionerne.
Troels (rektor) stod for velkomsten og fortalte, at vi havde valgt at strukturere vores input med udgangspunkt i de fire søjler i CGs vision og strategi, faglighed, demokrati, fællesskab og globale christianshavnere. Helt konkret omsatte vi det til korte oplæg om noget af det, der foregår på CG i gråzonen mellem skoledag og fritid.
På CG har vi gjort os den erfaring, at eleverne er fantastiske ambassadører for CG, derfor stod de for alle oplæggene på nær et enkelt.
Mathias (2a) var ordstyrer.
Eskil og Søren (2a) tog sig af faglighedssøjlen og fortalte om debating og forskerpraktik. Debating er en slags argumenternes kampsport. Debating foregår på engelsk og indebærer, at man får tildelt en holdning til et given, typisk kilden, sag, f.eks. aktiv dødshjælp. Bedste argumenter vinder. (Her er en ældre nyhed om et tidligere arrangement). Enten bliver deltagernes holdning til sagen bedre argumentmæssigt funderet, eller så bliver der rokket ved fordommene. Eskil fortalte, at han faktisk har ændret holdning til aktiv dødshjælp.
På CG har Karin (lærer) lagt en enorm indsats i at få et ERAMUS-støttet internationalt debating-program op at køre. Det kan kun blive godt, tænker jeg.
Givet gæsternes indledende bemærkninger var det ret oplagt, at Kathrine og Merete var interesserede i, om debating fører til møder på tværs af kulturer, eller om det bare er ligesindede, der mødtes til en rygklapperkaffeslabberas. Dertil kunne CGerne fortælle, at de med CGs debatinghold netop har været i italienske Vicenza, hvor de oplevede det som et decideret kulturmøde, da de skulle debattere “straf”. Og her kunne Karin supplere ved at nævne en anden erfaring. Det er vigtigt at blande debatingholdene på tværs af institutionerne. Den erfaring gjorde vi os, da CG på et tidspunkt havde lavet et arrangement sammen med et andet gymnasium; det udviklede sig til lidt for meget en gymnasiernes, ikke argumenternes, styrkeprøve.
Ikke så godt, efter min mening. Men på den anden side: så lærte vi det!
Søren fortalte, at forskerpraktik muliggør, at man kan snuse til forskningsbaserede arbejdsgange. Så kan man finde ud af, om man vil vælge at gå den (karriere)vej i livet. Vi arrangerer forskerpraktik i samarbejde med Nørre G, og de fleste grupper er blandede på tværs af institutionerne. Igen en måde at fremme et institutionelt kulturmøde. Meget foregår i øvrigt på engelsk, da en del af deltagerne fra Nørre G går på IB-linjen. Vi har omtalt forskerpraktik gentagne gange bl.a. i denne hjemmesidehistorie.
Herefter skiftede oplæggene til demokrati- og fællesskabssøjlerne.
Indledningsvis fortalte Jens og Mathias (2a) samt Ella og Vilma (2n) om elevråds- og udvalgsarbejde på CG. Elevrådet på CG er hierarkisk fladt, alle kan komme til alle møder, hvilket for det meste er godt, men som også kan føre til, at elevrådet skifter holdning fra tid til anden. Det er en pris, elevrådet er villig til at betale. Den flade struktur gør i øvrigt, at rolleopfattelsen bliver lidt anderledes; Jens og Mathias ser sig selv mere som arrangører end som planlæggere. For overhovedet at få møderne til at fungere styres det enkelte møde dog af en ordstyrer. Og talestrømmen reguleres til dels ved, at ordstyrerne kan kaste håndtegn med forskellig betydning – derved undgår elevrådet, at diskussionerne ryger ud ad en tangent eller trækker unødigt ud. I situationer hvor det er vanskeligt at opnå enighed, vælger elevrådet til tider i bedste debating-stil repræsentanter til at argumentere for de forskellige holdninger til sagen, hvorefter elevrådet skrider til afstemning. Det gjorde elevrådet bl.a., da CGs udvekslingsaftale med et israelsk gymnasium blev diskuteret.
Elevrådet er ikke bare elevråd, det er også paraply for en række udvalg. I en del af dem er det et krav, at der skal være medlemmer fra såvel 1. som 2. og 3.g. Elevrådet har brug for alle, alle kan (og skal?) bidrage. Afledt heraf har eleverne bl.a. diskuteret ordet “putte” – på CG har vi vist aldrig haft de såkaldte puttefester, men alle på CG arbejder løbende på at fjerne ordet putte fra vores daglige ordforråd. Ordet kan altid komme snigende ind i CGs ordforråd udefra.
Jeg synes det er et skidt ord, der antyder et unødvendigt og uhensigtsmæssigt hierarki; et ord som efter min mening burde være udryddelsestruet.
Men der opstår også udvalg helt spontant og uden for elevrådsregi., f.eks. madpakke- og friluftsudvalg. Faktisk ved vi ikke hvor mange udvalg, vi har på CG, det skifter hele tiden. Til tider går udvalg i dvale (f.eks. glædesudvalget) for pludselig at genopstå. Et af de nyeste udvalg er komUDvalget, som her i vinterkulden har taget midlertidig navneforandring til komINDvalget. Udvalget udsprang af en oplevelse på en elevrådshyttetur. CGerne var tæt på at miste livet i kølvandet på et knastørt men til gengæld langstrakt oplæg af en udefrakommende. Ud i den friske luft, tænkte de, der senere dannede KomUDvalget. Tilbage på CG håber udvalget på at kunne arrangere små events i skolegården; events som fremmer sammenholdet på tværs af klasser og årgange. Og som måske kan udgøre et attraktivt alternativ for CGs (for mange) rygere. Her i vinterhalvåret er udvalget trukket indenfor. Til arrangementerne spilles og tegnes der, og der drikkes te og spises meget tørre småkager. Jens og Mathias spiller f.eks. ofte backgammon mod hinanden.
Nu taler jeg jævnlig med såvel Jens som Mathias, også om deres indbyrdes backgammonopgør. Det undrer mig lidt, at de sært nok begge to mener, at de vinder flertallet af kampene?
Når nu vi har en sådan myriade af mere eller mindre autonomt arbejdende udvalg, så mister man nemt overblikket. Torsdagsforum har vi hver anden uge. Tre elever (altid fra 2g) er ordstyrere, og så kan alle skrive sig på den elektroniske talerrække. Udvalgene fortæller, hvad der sker, 3g-klasserne laver små underholdende indslag, og til slut er der “sig det med torsdagsforum”. Det er ofte digte, hvor CGerne kommenterer noget, der er sket på CG, eller hvor en elev erklærer sin kærlighed til en anden CGer (begge skal være anonyme).
Det var Balthazar (2x), som fortalte om torsdagsforum, om hvordan han og de øvrige ordstyrere efterhånden føler sig mere og mere trygge ved at tage ordet i en større forsamling og om det vigtige i at udvise god dømmekraft. Ikke alt i “sig det med torsdagsforum” kassen er oplæsningsegnet.
I øvrigt er Balthazar selv kommet en anelse galt afsted på talerstolen, mindes jeg. Han sang sin gallapartnerinvitation fra talerstolen. Vildt sejt. Modtageren var naturligvis anonymiseret, men det gav bagslag, idet der hurtigt tikkede 20 gange “ja” ind. Det omtalte vi på CGs facebookside , hvor vi prøver at fange noget at det, der sker i hverdagen på CG. Helt specifikt i dette opslag.
Medordstyrer Bolette har i øvrigt også været meget aktiv i arbejdet med dette års 100% elevstyrede CG musical, Bennys badekar. Som en af de scenografi- og kostumeansvarlige fortalte hun om den proces, som strækker sig over knap et halvt år, og hvor 75-85 elever fra alle klasser og årgange mødes talrige lørdag og søndage (12-18). Læs meget mere om musicalen i anmeldelsen, seksstjernet Benny
Kathrine spurgte interesseret Bolette om de ret mange ret grænseoverskridende scener i såvel billedbog som tegnefilm. For tiden er der ret mange CGere, der har kastet sig over håndarbejdets ædle kunst. Derfor hæklede eleverne da bare kraftige BHer, der lignede bryster. Problem løst!
Viola og Anna (2d) fortalte om kulturkonditoriet, som har lavet en perlerække af spændende arrangementer om en bred vifte af kulturfænomener, f.eks. David Bowie, tegneserier & grafiske romaner og graffiti. Og så var der arrangementet om astrologi, som gav anledning til en ret heftig debat på CG. Problemet er i al sin enkelhed, at astrologiske indsigter ikke er viden i videnskabelig forstand. Ved arrangementet havde konditorerne derfor sikret sig, at astrologen, der var repræsentant for astrologi forstået som et interessant kulturfænomen, blev modsvaret af en astrofysiker.
Det er ikke foreneligt med lovgrundlaget under CG, at CG på nogen måde kan fremme den opfattelse, at astrologi producerer gangbar viden. Respekt for videnskabelig viden er en nødvendig om end ikke tilstrækkelig demokratisk grundpille. Men som kulturelt fænomen, som spirituel praksis, så kan CGerne fagligt forholde sig til astrologien, f.eks. i et fag som religion. Argumentet er udfoldet i omtalen af arrangementet astrologik.
Bekendtgørelsen for faget religion foreskriver i øvrigt, at eleverne skal foretage feltstudier. Jeg kan ikke tro, at der er nogen, der forestiller sig, at CGerne på 3g-valgløfteholdet i religion bliver buddhister af at aflægge et enkelt besøg hos Phendeling, center for tibetansk buddhisme, et besøg vi omtalte i vores facebook-feed.
Så skiftede mødet fokus til punktet, globale christianshavnere.
Sebastian (lærer) fortalte om vores efterhånden lange række af internationale caféer, bl.a. den internationale Brexit café, som vi afholder på tirsdag. Cafeen indledes med et ekspertoplæg, og så skypes der med en ung dansker bosat i England. Vi tror, at den café har manges interesse,
Helt personligt håber jeg at finde ud af, om min kone stadig kan handle hos ASOS efter en no deal exit, det håber jeg ikke, at hun kan!
Kathrine og Merete havde løbende spurgt ind til, om vi reelt set havde de brydninger, som også er en del af den demokratiske samtale. Kathrine satte det (meget?) på spidsen ved at sige, at den brydning mellem holdninger, som pågår i den demokratiske samtale, risikerer at medføre situationer, hvor man kan føle sig krænket på sine holdninger.
I en mere afdæmpet udgave gentænkte Sebastian den pointe i form af en omtale af den internationale café, vi havde i 2016 i forbindelse med TTIP-forhandlingerne.
Vi havde besøg af en TTIP tilhænger, Peter Bay Kirkegaard fra dansk industri og en modstander, den tidligere VSer Steen Folke. Sebastian fortalte med et glimt i øjet, at det kan være lærerigt at overvære meget vokse mennesker være endog meget uenige. Meninger brydes. Og så fortalte han, at mange af de fremmødte CGere var endt med at stille langt flere kritiske spørgsmål til Sten Folke end til Peter Bay Kirkegaard. Et udtryk for, at det flertal af CGerne, som formentlig i udgangspunktet var mod TTIP, endte med at undersøge deres egen forudfattede holdning gennem de kritiske spørgsmål. Ikke fordi de nødvendigvis ændrede holdning, men argumenterne for og imod blev vejet.
Så fortalte Maléna (1a) og Frida (2j) om den temadag, de hver især havde haft om hhv. FNs verdensmål og menneskerettigheder. Maléna fortalte om, hvordan 1g’erne havde skullet komme med konkrete CG forslag til fremmelse af verdensmålene – og at de efterfølgende havde stemt med post-its. Et forslag om at genbruge plastikkrus til festerne havde fået mange stemmer.
Bare krusene ikke bliver genbrugt for mange gange af den enkelte elev, nåede jeg lige at tænke.
Frida fortalte om et flygtningedilemmaspil, de havde været spillet. Frida er i øvrigt en særdeles aktiv og flittig medarrangør af den årlige OD-dag.
Det her var et af de steder, hvor jeg synes, at jeg tydeligst kunne mærke, at gæsterne havde en underliggende politisk agenda. Ingen tvivl om at interessen for demokratisk dannelse delvist udspringer af det faktum, at der går mange med ikke-vestlig baggrund på de danske ungdomsuddannelser. På CG kan det være lidt vanskeligt at følge den tankegang, idet optagelsesbekendtgørelsens afstandskriterium for optagelse medfører den (vestlige) homogenitet i elevmassen.
Det medførte i øvrigt lidt spredte bemærkninger om elevernes mulighed for at have en politisk holdning, der afviger fra den venstreorienterede holdning, som mange af eleverne formentlig har. SørenR (lærer) fortalte, at han havde sagt til en elev, at han syntes, det var modigt at stå ved en anderledes politisk holdning. En af eleverne fortalte, at det på et tidspunkt havde været vanskeligt at lokke en DFer til at deltage i et arrangement for ungdomspolitikere. De adspurgte havde frygtet modtagelsen. Troels fortalte, at han på sin tur rundt i alle nystartede 1g klasser altid spørger ind til, hvorfor de netop optagne havde valgt at søge ind på CG. Han hører ofte svaret ”plads til forskellighed”, og det svar bruger han til at udfordre den indbyggede selvforståelse ved at spørge, om det også gjorde sig gældende for dem selv, kunne de give plads til forskellighed, f.eks. politisk?
Og så faldt jeg ud af min rolle som flue på væggen. I bedste CG stil fik jeg lov til at tage ordet for en kort stund. Så kunne jeg fortælle om dengang, vi havde et arrangement som optakt til valget til den københavnske borgerrepræsentation. Den venlige ældre DFrepræsentant gjorde sig den ulejlighed, at han efter debatmødet fortalte, at han havde følt sig velkommen og godt behandlet.
Her er vi efter min mening ved en af CGs kerneværdier i dagligdagen. Det er er altså at være (demokratisk) dannet, at man tager godt mod og behandler sine gæster godt. Og det er vigtigt, at man er en velopdragen gæst, når man er på besøg – uanset om det er i forbindelse med dagligdagens små studieture eller de længerevarende studierejser. Uanset om man er velopdragen gæst eller vært, kan man jo altid bagefter erklære sig uenig med dem, man har gæstet, eller som har gæstet CG.
Om morgenen, inden Kathrine og Meretes besøg, kom der en elev forbi studiecenteret. Jeg var ved at stille op og fortalte om besøget. Eleven havde et smil på læben, da jeg blev spurgt, om det var ok at komme forbi med en tomat eller to. Nu kunne jeg jo have svaret “nej” eller “hvad tror du selv?”, men jeg bestemte mig for at fortælle om min holdning til at det at være gæst og vært. Og så sagde jeg noget, som jeg også synes er vigtigt. Søger man en konfrontationskurs, så får man konfrontation. Efter min mening fører det ikke ret tit frem. Muligheden for at dreje samtalen forsvinder.
Så et af vores mest fantastiske kulturmødetiltag.
Ling og Emma (2j) fortalte om CGs udveksling med Maribo gymnasium (læs mere i omtalen Turen går til Maribo). Halvdelen af en klasse fra CG tog til Maribo og var privat indkvarteret der. For den anden halvdel gik turen den anden vej. CGerne fortalte om nogle af de fordomme, de havde haft om unge på Lolland, f.eks. at alle har en traktor.
Morsomt, når man, som jeg, selv kommer fra provinsen.
Men det viste sig heldigvis, at unge fra provinsen og København også har meget til fælles. Derved rokkes der ved fordommene. Men der er selvfølgelig forskelle, såvel sprogligt som adfærdsmæssigt, to eksempler:
Sidder man og falder lidt i staver på Lolland, så får man bud på at “lade være med at sidde og koge løg” – den sætning bliver ikke brugt så ofte i hverdagen på CG. Til gengæld gjorde gæsterne fra Maribo en fantastisk iagttagelse: hvorfor giver man sig til at løbe efter en bus i København, når der kommer en ny fem minutter senere. På Lolland går der to timer, så giver det mening at løbe! SørenR supplerede med en lille historie om den CGer, der kækt fremførte, at turen straks ville gå retur til København, hvis indkvarteringen skulle finde sted på en svinefarm, der ikke var økologisk.
Adspurgt fortalte Kristian (lærer), at han stammer fra Lolland, og at han har en ven, der arbejder på Maribo gymnasium. Det var anledningen til, at vi fik det projekt op at stå. Han fortalte også om sit ungdomsliv, om et liv før dåseøllens indtog i Danmark, om en tid hvor øllets vej til Lolland gik over en tur-retur rejse fra Gedser til Rostock.
På det her tidspunkt var der tid til lidt generelle spørgsmål og kommentarer, både den ene vej og den anden vej. Her er nogle få eksempler. Merete antydede, at CG måske er et lidt gammeldags traditionsrigt gymnasium, og så spurgte hun, hvorfor vi, som eksemplerne viser, kan forny os. Troels’ svar var helt enkelt, at det drejer sig om “argumentets kraft”. Kristian supplerede ved at pege på træk ved CG, der leder tankerne i retning af såkaldt deltagelsesdemokrati: åben dør hos Troels, faktisk på hele ledelsesgangen. Og at eleverne er med i samtalerne; ikke at de får lov til at bestemme, men at de er med, og at der bliver lyttet.
Kathrine nævnte, at hun så mange eksempler på demokratisk dannelse lokalt, f.eks. på CG og internationalt, men hvad med den demokratiske dannelse, nationalt set? Kristian og SørenE (lærer) trak begge eksempler frem på, hvordan det nationale niveau også er i spil; de gav eksempler på, hvordan det kommer til udtryk i den lærerplanstyrede daglige undervisning. Og SørenE gjorde argumentet mere generelt ved at påpege, at megen demokratisk dannelse finder sted i den daglige undervisning. På CG såvel som på andre gymnasier mm.
Der blev også tid til nogle få bemærkninger, der gik den anden vej. SørenR antydede, at de efterhånden meget massive besparelser vil føre til, at arbejdet med den demokratiske dannelse kommer til at lide. Mathias supplerede ved at udtrykke en frygt for, at det kan være slut med tid og penge til fx elevrådshytteture.
Mathias spurgte også til den overvågning, der ligger i “den digitale prøvevagt”, som blev afprøvet på alle CGs 3g’ere for første gang, mens gæsterne var på CG.
Morgenen blev faktisk noget hektisk, da det ret sent dagen før stod klart, at det – for os på CG lidt overraskende – blev frivilligt, om man ville bruge prøvevagten til terminsprøven.
Og så var der en observation fra Karins side; hun pegede på, at et fænomen som puttemiddage måske er udtryk for en manglende (ligestillings)demokratisk dannelse, måske endda i de hjem, hvor de unge arrangører af puttemiddagene vokser op.
Observationen gik ikke på nogen bestemt episode eller noget bestemt gymnasium, men jeg har vanskeligt ved at se, at den problemstilling har noget direkte at gøre med antallet af unge med ikke-vestlig baggrund på ungdomsuddannelserne. Måske skal den demokratiske dannelse styrkes helt generelt?
Men tilbage til forholdet til det at have gæster. Jeg har en ven, som i snart 30 år har lidt af alvorlig glutenallergi. Hvis jeg inviterer ham en til en omgang aftensmad hjemme hos mig og lover, at maden er glutenfri, så ville jeg synes, at jeg var en unfair vært, hvis jeg udelukkende serverede nybagt hvedebrød. Aftalebruddet er problemet, ikke det stakkels brød, tænker jeg.
På lignende vis tænkte jeg, at præmissen for Kathrine og Meretes besøg var, at det skulle handle om demokratisk dannelse. Og alligevel fik såvel lærere som elever lejlighed til kort at nævne noget af det, der giver anledning til bekymring på CG. Hverken Kathrine eller Merete gik – fuld forventeligt – seriøst ind i problematikkerne denne gang. Men jeg kan da håbe, at næste gang er det måske os, der får lov til at vælge, hvad vi skal tale om?
