Geologer har en vifte af ord til at beskrive de spor, som istiderne har efterladt i landskabet. Lækre ord, der ligger godt i munden, f.eks. bundmoræne, dødishuller, gletcherport, randmoræne, smeltevandsslette og tunneldal. Ord som kan koges sammen til en teoretisk funderet forståelse af og forklaring på landskabernes udformning.
Men ét er teori, et andet praksis.
Kan det nu også passe, at alt er, som geologerne påstår? Det må efterprøves. Den teoretiske forståelse må forkastes eller bestyrkes. Og på CG er vi så afsindigt heldige, at vi kun er en s-togstur fra et perfekt sted, som vi kan undersøge. Er geologernes sprog blot udtryk for en livlig fantasi eller har sproget vitterlig noget at gøre med det landskab, vi alle bevæger os rundt i?
Rammen er faget naturgeografi, destinationen er Jægersborg Dyrehave. Ulvedalene, Korshul (sø), bakketoppen hvor Eremitageslottet er placeret og den foranliggende slette er landskabsformationer, som eleverne kan sætte i system med det geologiske ordforråd, de har læst sig til.
Og så kan man jo tage jordbundsprøver af aflejringerne på Eremitagesletten!
Indholdet af prøverne kan give en dybere forståelse af de processer, der skabte sletten. Er indholdet af prøverne ”sorteret” efter størrelse? Er indholdet en pose “blandede bolcher”? Uanset svaret kan eleverne konkludere, om de teoretisk funderede forventninger er i overensstemmelse med det, eleverne observerer i virkeligheden.
Inden for de naturvidenskabelige fag er denne indsamling af empiri helt central. Fagligheden forudsætter empiri.
Men sådanne ekskursioner tjener også et andet væsentligt formål. På CG er vores B-niveau valghold i naturgeografi sammensat på tværs af stamklasser. Et stort udbytte af undervisningen forudsætter tryghed i hverdagen. Taget et skridt videre forudsætter den tryghed, at eleverne på holdet kender hinanden.
Turen til Dyrehaven bidrager ikke kun direkte til den faglige forståelse, den bidrager også til at skabe de rammer, der muliggør den faglige forståelse.
