Dyrehaven tur-retur

Geologer har en vifte af ord til at beskrive de spor, som istiderne har efterladt i landskabet. Lækre ord, der ligger godt i munden, f.eks. bundmoræne, dødishuller, gletcherport, randmoræne, smeltevandsslette og tunneldal. Ord som kan koges sammen til en teoretisk funderet forståelse af og forklaring på landskabernes udformning.

Men ét er teori, et andet praksis.

Kan det nu også passe, at alt er, som geologerne påstår? Det må efterprøves. Den teoretiske forståelse må forkastes eller bestyrkes. Og på CG er vi så afsindigt heldige, at vi kun er en s-togstur fra et perfekt sted, som vi kan undersøge. Er geologernes sprog blot udtryk for en livlig fantasi eller har sproget vitterlig noget at gøre med det landskab, vi alle bevæger os rundt i?

Rammen er faget naturgeografi, destinationen er Jægersborg Dyrehave. Ulvedalene, Korshul (sø), bakketoppen hvor Eremitageslottet er placeret og den foranliggende slette er landskabsformationer, som eleverne kan sætte i system med det geologiske ordforråd, de har læst sig til.

Og så kan man jo tage jordbundsprøver af aflejringerne på Eremitagesletten!

Indholdet af prøverne kan give en dybere forståelse af de processer, der skabte sletten. Er indholdet af prøverne ”sorteret” efter størrelse? Er indholdet en pose “blandede bolcher”? Uanset svaret kan eleverne konkludere, om de teoretisk funderede forventninger er i overensstemmelse med det, eleverne observerer i virkeligheden.

Inden for de naturvidenskabelige fag er denne indsamling af empiri helt central. Fagligheden forudsætter empiri.

Men sådanne ekskursioner tjener også et andet væsentligt formål. På CG er vores B-niveau valghold i naturgeografi sammensat på tværs af stamklasser. Et stort udbytte af undervisningen forudsætter tryghed i hverdagen. Taget et skridt videre forudsætter den tryghed, at eleverne på holdet kender hinanden.

Turen til Dyrehaven bidrager ikke kun direkte til den faglige forståelse, den bidrager også til at skabe de rammer, der muliggør den faglige forståelse.

Frihed, lighed og anderledes aflejringer

På turen observerede eleverne, at de ikke kun fandt istidsaflejringer på Eremitagesletten. Spor efter menneskelig aktivitet aflejrer sig også, f.eks. fandt eleverne mange glasskår. Det talte lærere og elever en del om, og de kom frem til, at det måske er deltagerne i de – i medierne så omtalte – puttefester, der er ved at skabe et såkaldt kulturlag, som fremtidens arkæologer kan undre sig over.

På CG er vi i øvrigt ikke så glade for ord som putte og puttefest. På CG har vi brug for alle, for at CG kan fungere. 3g’ere er ikke vigtigere og højere placeret i et fortænkt hierarki end øvrige elever.

CGs elever har ikke tradition for at deltage i festen, vi har vores egne aktiviteter, der er med til at ryste eleverne sammen. Farvefest for 1g’ere, idrætsdag og idrætsfest for alle – så eleverne kan lære hinanden at kende på tværs af årgangene.


Kategori: Nyhed 2017-18

Tags: , ,